Flot pris til TM Tønder

Flot pris til TM Tønder

Torsdag eftermiddag uddelte Lindekomitéen – traditionen tro – årets Linde-diplomer samt midler fra H.Kirstens Initiativfond. Dette skete som altid på Torvet i Tønder, hvor formanden for komitéen, Stig Eg Sylvest, kunne glæde de tre prismodtagere med hæder og anerkendelse.

Blandt modtagerne af Linde-diplomerne var TM Tønder Håndbold, hvor bestyrelsesformand Robert Okholm på klubbens vegne modtog hæderen. I begrundelsen for valget af TM Tønder som diplommodtager blev givet følgende begrundelse:
” Med sit og mange andre frivilliges arbejde for at udvikle dette Tønder-fyrtårn har de, spillere, trænere og mange andre vist, at Tønder er landsdelens ægte håndboldby“.

En fornem anerkendelse for det store arbejde, som mange bidrager med i TM Tønder Håndbold – godt gået!!

Der skal også lyde et stort tillykke til den anden diplommodtager, Tommy Juhl, der fik tildelt diplom for sit store arbejde og engagement med Amatørscenen. Prisen fra H.Kirstens Initiativfond blev tildelt Marieskolen – også et stort tillykke med denne pris.

Se billeder og tekst fra Jydske Vestkysten, ved at klikke på linket nedenfor:

Artikel fra Jydske Vestkysten med billeder

 

Partner Reklame
Ad Sparekassen

Søg efter indhold i nyhedsarkiv

Hovedsponsor
Tønder Kommune
Hovedsponsor
Ecco
Storsponsor
Sydbank
Storsponsor
Sparekassen Bredebro
Webpartner
Meresalg Webbureau