Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Højrefløjen Mathias Jørgensen stopper i TM Tønder Håndbold med udgangen af denne sæson.

Efter tre sæsoner i TM Tønder Håndbold, stopper højrefløj Mathias Jørgensen i klubben med udgangen af denne sæson.
Direktør Alex Petersen giver det unge fløjtalent rosende ord med på vejen:
”Mathias er både på og uden for banen en fantastisk person, som gennem sin tid i TM Tønder har gennemgået en meget positiv udvikling. Han er seriøs, arbejder altid hårdt og koncentreret med tingene, hvilket har betydet, at han har haft en stor rolle på vores hold. Mathias er en talentfuld fløjspiller, der stadig har et uudviklet potentiale. Han er blevet bedre og bedre gennem denne sæson, og specielt i sæsonens sidste meget afgørende kampe, tog Mathias et stort ansvar og spillede på højt niveau. Mathias har selv ønsket at blive løst fra sin kontrakt, og vi vil som klub naturligvis ikke stå i vejen for dette ønske. Vi vil gerne takke ham for tiden i TM Tønder, og ønsker Mathias alt det bedste fremover, hvor vi håber han får stor succes både på og uden for banen”

Mathias Jørgensen har ud over den store udvikling som spiller, også været med til mange oplevelser i TM Tønder. Tre år som har været vigtige for hans sportslige og personlige udvikling:
” Først og fremmest vil jeg gerne sige stor tak til mine holdkammerater og Claus for tre sæsoner med fantastiske oplevelser. Comebacket mod Sydhavsøerne, de historiske oprykningskampe mod Nordsjælland, første sæson i Ligaen og overlevelseskampene mod Skive er alle oplevelser, som jeg kommer til at huske mange år frem. Jeg er stolt over at have været en del af udviklingen i TM Tønder og samtidig glad for den tillid, som klubben har vist mig. TM Tønder har været det helt rigtige sted for mig både håndboldmæssigt og personligt. Sidst vil jeg også takke sponsorer, bestyrelse, Red Support samt de mange andre trofaste tilskuere for opbakningen, især når der har været budt op til dans i ”Helvede i syd”, siger Mathias Jørgensen.

Er der spørgsmål til ovenstående, bedes man kontakte Direktør Alex Petersen,

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
TM Tønder Håndbold Elite A/S

Søg efter indhold i nyhedsarkiv

Hovedsponsor
Tønder Kommune
Hovedsponsor
Ecco
Storsponsor
Sydbank
Storsponsor
Sparekassen Bredebro
Webpartner
Meresalg Webbureau