TM Tønder U16 piger i afgørende kval kamp.

TM Tønder U16 piger i afgørende kval kamp.

Så er det i morgen lørdag d. 17 september vores U16 Piger skal ud i den afgørende knald eller fald kamp om at komme i 2 division. Dagens modstander er Horsens HK og kampen spilles på neutral bane i Ribe Fritidscenter kl. 13.00

Vi er klart ”underdogs” og hele favoritværdigheden ligger hos dagens modstander, som råder over et godt hold, hvor især deres playmaker og venstre-back er de toneangivende spillere. Vi har den taktiske plan klar, og ved den afsluttende træning i går aftes fik vi hjælp af vores U14 drenge (tusinde tak for hjælpen), til at se om vi kunne føre den ud i livet. Det kunne vi – pigerne var skarpe og humøret er højt, så vi føler os godt rustet og glæder os mega meget til kampen.

I modsætning til sidste weekend hvor vi var hårdt ramt af afbud – så kan vi i morgen mønstre næsten fuld hold.

Det har fra sæsonstart ikke været et ultimativ krav fra mig og resten af trænerstaben til pigerne, at vi skal kunne kalde os 2 division – tværtimod – pigerne kan derfor også bare gå ud at spille frisk til, nyde kampen, for det betragtes ikke som en fiasko, skulle det ikke lykkes.

En strofe (vers) fra en kendt ABBA sang lyder:

”The winner takes it all
The loser’s standing small
Beside the victory
That’s her destiny”.

Vi er klar til at give den maks gas – og vi håber at det er os som kan stå øverst på skamlen i morgen og skråle de kendte ord….

Holdet i morgen er:

Emely Matzen, Emma Sørensen, Freja Lassen, Mille Boysen, Mille Clausen, Rikke Winther, Anne-Sofie Nyholm, Erna Salcinovic, Pernille Woller og Clara Kristensen.

Vores sponsorer:  PTI, ECCO, TSFC samt VW Tønder

Søg efter indhold i nyhedsarkiv

Hovedsponsor
Tønder Kommune
Hovedsponsor
Ecco
Storsponsor
Sydbank
Storsponsor
Sparekassen Bredebro
Webpartner
Meresalg Webbureau