årets sidste kamp spilles fredag i odense

2023 afsluttes i Odense

Rent statistisk har Odense 3 sejre, 2 uafgjorte og 9 nederlag og kun tre af de otte point er hentet hjemme i egen hal. TM Tønder har hentet 10 af 17 point på udebane, så statistisk set ligner TM Tønder en ret klar favorit, når Odense og TMT mødes i Dalumhallen fredag aften, til årets sidste kamp. En ting er statistik, noget andet er virkelighed, for Odense kan være en svær nød at knække.

Vi så det i den omvendte kamp, et Odense hold der kæmper og fighter og aldrig slår op i banen. De kan finde på hvad som helst, såsom 7-6 i hele kampen og flere forskellige slags offensivt forsvar, så man skal være forberedt på lidt af hvert fra Daniel “Ludo” og hans mandskab. Odense er et hold med forcer i angrebsspillet. Ingen i rækken har scoret flere mål end fynboerne (32 pr. kamp), men heller ingen har lukket lige så mange mål ind. De har scoret 52 mål flere end TMT og lukket 106 mål mere ind. Jacob Lyck er rækkens topscorer med 104 mål, mens Dines Kjeldgaard er nummer tre med 82 mål.

Det bliver således en svær opgave for defensiven, fredag aften. Går vi frem til deres skytter, har de stærke strege, bliver vi stående flat, skyder de som en hest sparker. I bund og grund skal Lars og teamet have kigget på hvor de vil have afslutninger fra, og så sætte taktikken efter det. Og den del er der naturligvis styr på, og så skal vi selvfølgelig ikke afsløre hvad taktikken er, men en ting er sikkert, vi vil hele tiden blive taktisk udfordret og Lars og Casper vil komme til at grave dybt i værktøjskassen, undervejs i kampen. Det er en kamp i kampen og det skal nok blive en seværdig og til tider en rodet forestilling.

Kampen spilles på fredag klokken 19.30 og TMT Red Support har stadig plads i bussen. Ellers kan du selvfølgelig se kampen live på tophåndbold app’en. Vi håber dog på massiv opbakning i Dalumhallen. Sammen er vi stærke.

 

Galleri

2023 afsluttes i Odense
2023 afsluttes i Odense
2023 afsluttes i Odense
2023 afsluttes i Odense