Turen går til Grænsehallerne
Efter en 3 uger lang kamppause skal vores 3 division mandskab endelig i kamp igen. I aften drager vi til Grænse-hallerne/Kruså hvor Bov-Tinglev er værter for aftenens opgør i 3 division.
Værterne ligger placeret under nedrykningsstregen og vi selv ligger nummer 4 , så umiddelbart må/skal vi påtage os favoritværdigheden – men dermed ikke sagt at det bliver en nem kamp.
Bov/Tinglev har i mange kampe gjort det særdeles godt, hvor det har været ligeved og næsten, så dagens modstander må på ingen måde undervurderes. Det viste den omvendte kamp også i Tønder, hvor vi kun lige og lige fik kampen afgjort i vores favør. Skal vi have begge point med hjem – så skal vi spille koncentreret og give os 120% i hver en duel/aktion, gør vi ikke det så kan det blive gevaldig op ad bakke og et nederlag kan/bliver en realitet.
Efter 3 ugers kamppause kan jeg frygte at vi er en smule rusten, ligesom vi heller ikke har trænet 100% optimal grundet ferie, arbejde osv. – men det skal ikke være nogen undskyldning – vi skal vinde den kamp for at holde trit med top 3 og for at cementere vores placering som nr. 4, som måske kan få en betydning når boet i slutning marts skal gøres op.
Så skulle man have lyst at støtte holdet i bestræbelserne på få 2 point med hjem fra Lokal-derbyet i Grænsehallerne , så er der kampstart kl. 20.15.
Håber vi ses , mvh træner Brian Smidemann