
Vores unge hold spiller sæsonens sidste hjemmekamp søndag kl 16.00, når vi tager imod Nyborg.
Vi sikrede jo sidste weekend, at vi også i næste sæson spiller i 3. division, hvilket betyder at vi kan spille frit og ikke har et pres hængende over hovedet.
Til kampen må jeg undvære ikke mindre end 4 spillere ( Daniel Sønnichsen, Daniel Jacobsen, Patrik Jensen samt Kasper Smidemann ) som alle er skadet. Desuden bøvler vores sikre sidste skanse Henk Muus også med lidt småskader. Det betyder at vi rykker 4 talentfulde U18 spillere op på 3.division. Det er Rasmus Sønnichsen, Jonas Mathiesen, Martin Müller samt målmand Mads Clausen. Men upåagtet skaderne, så er kampen mod Nyborg en kamp som vi skal vinde, da vi har så meget kvalitet i holdet om end vi nok må arbejde lidt hårdere.
Det er sæsonens næstsidste kamp, og den sidste på hjemmebane, så kom nu i hallen og støt vores unge hold – det er nu vi har brug for jeres opbakning. Vi lover at kvittere med en gang lækker bold og forhåbentlig en sejr.
Husk Håndbold skal ses live i hallen – ses på Søndag kl 16.00
Mvh – Træner Brian Smidemann