
Så er der igen mulighed for at se vores unge 3 divisions hold i aktion – når de i morgen lørdag den 18. marts kl. 16.00 tager imod Svendborg.
Efter sidste weekends meget ærgerlig 1 mål-nederlag, er vi havnet i den situation, at vi kan lande på den plads som betyder kvalifikation om forbliven i 3 division.
Kampen lørdag er første sæt bold, da sejr betyder 100% sikkerhed for overlevelse – så kampen har meget stor betydning for os. .
Vi har haft en god trænings uge – alle har vist stort engagement til træning og derfor er jeg meget fortrøstningsfuld, omend jeg har lidt sommerfugle i mave.
Svendborg har også meget at spille for, da de selv kan lande på 10 pladsen – så for dem er kampen af lige så stor vigtighed som for os. De råder normalt og et fornuftig hold og deres profiler er deres playmarker samt venstre back. De kan være forstærket med spillere fra deres 2 division som gør det lidt vanskeligt at være 100% forberedt på dem.
Vi har i denne uge arbejdet en del med vores angrebsspil og de løsning som skal vælges i forskellige situation – så jeg føler at vi står godt rustet til kampen, men det er nu at spillerne & undertegnede skal træde i karakter og sikre 2 livsvigtige point.
Vi behøver hjælp fra det stærke hjemmepublikum – I har i de forgående hjemmekampe skabt en fed stemning når de unge drenge har spillet, og det er nået som de sætter meget stor pris på. Jeg håber derfor virkelige at I vil møde endnu mere talstærkt op for at skabe en endnu federe stemning. Det er nu vi har brug for jer.
Vi stiller med fuld bænk – 12 spillere – alle er klar til at give den maksimalt gas – så kom nu i hallen lørdag kl. 16.00.
Husk Håndbold skal ses ”live” i hallen
Mvh – Træner Brian Smidemann