Lars Krarup er meget tilfreds, i TMT og med tabellen

Det de fleste spørger mig om, er om ikke jeg er træt af at køre den lange tur, det er jeg ikke.
Krarup: Jeg er meget tilfreds

Inden truppen gik på juleferie fik vi en lille snak med cheftræner Lars Krarup. Der er jo mange spørgsmål der trænger sig på, så først og fremmest var det mest nærliggende at spørge ind til, hvordan han har det, her i TM Tønder:

“Jeg er meget tilfreds”, var det umiddelbare svar, inden han fortsatte: “Det de fleste spørger mig om, er om ikke jeg er træt af at køre den lange tur, og det er jeg slet ikke. Jeg når at tænke mange ting igennem på mine ture frem og tilbage. Jeg er blevet taget godt imod, har et fantastisk team omkring mig, mine tre holdledere, målmands og assistenttræner og fysioterapeuterne, Norbert og Mikael. jeg synes at tingene kører meget professionelt. Der bliver skruet på nogle ting fra mig også. Nogle af tingene tror jeg de rigtig gerne vil og nogle gange tror jeg de tænker, rolig rolig, vi kan ikke nå alting på en gang, og det er helt fair”.

“Det har alt i alt været en god start i TMT, med træningsvilje og ivrige unge mennesker og så håber jeg da også at man kan mærke at disse unge mennesker har taget Tønder til sig og brænder for at lykkes, både for sig selv, men også for lokalbefolkningen, som higer efter at komme derop i tabellen hvor der er lidt sjovere, end der hvor man har befundet sig de senere år”.

Og de sidste ord henleder til det næste spørgsmål, der drejer sig om det sportslige. Vi står med 19 point efter 15 kampe, men hvor tilfreds er Lars Krarup egenlig med det:

“Jeg er meget tilfreds når jeg kigger på tabellen. I sidste sæson sluttede TMT på 21 point, nu går vi på julepause med 19 point. Jeg ville jo lyve hvis ikke jeg sagde at jeg gerne ville have vundet en kamp eller to over de der tophold. Jeg synes at vi var tæt på og lige så godt kunne have slået, eller i hvert fald delt pointene mod Midtjylland og Århus. Til gengæld var vi aldrig rigtig tæt på mod Skive og Grindsted, og mod HØJ spillede vi 25 gode minutter, mens de desværre fik slået det afgørende hul inden pausen, hvorefter vi heller aldrig rigtig kom tæt på i den kamp. Men jeg er nu godt tilfreds med 19 point. jeg har jo hele tiden sagt at vi kunne få flere point i anden halvdel end i første og vi har jo lagt godt ud med fire point efter turneringen er vendt”.

Og kigger vi lidt fremad, mod resten af sæsonen, så har cheftræneren da også nogle håb:

“Jeg håber at vi kan holde trit med de her førerhold, og holde de andre hold bag os. Vi har jo slået et lille hul til FIF på 8.pladsen, men det kan jo sagtens blive lukket igen. Jeg håber at vi kan tage pointene mod de hold der ligger under os, og så håber jeg at vi kan tage til Århus og tage pointene denne gang. Desuden håber jeg at vi kan levere godt i den første hjemmekamp mod topholdet fra Grindsted. Og så har jeg en forventning om at man kan se at vi mere og mere er ved at blive spillet sammen som hold”.

Galleri

Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds
Krarup: Jeg er meget tilfreds