Ærgerligt nederlag i ligapremieren
Ærgerligt nederlag i ligapremieren
Ærgerligt nederlag i ligapremieren

Ærgerligt nederlag i ligapremieren

Måltavlen viste 18-23, da TM Tønder tog imod gæsterne fra Mors-Thy

Skrevet d. 3. september 2017 af
Flemming Sørensen
| Foto:
Flemming Andersen

TM Tønder tabte i dag premierekampen i 888-ligaen hjemme mod Mors-Thy. En tæt kamp sluttede med et lidt misvisende 5 måls nederlag.
TM Tønder skulle i dag forsøge at følge op på den flotte præstation som blev leveret i tirsdagens kamp mod BSV, da gæsterne fra Mors-Thy løb på banen i Tønder Hal 2. En opgave som på forhånd var vanskelig, da Mors-Thy på papiret virker stærkere end i sidste sæson.

Kampen i dag  skulle igen vise sig at blive med en målfattig indledning.  Der skulle en udvisning til Mads Thomsen til, før måltavlen kom i brug. Først scorede Marcus Dahlin og derefter endnu en scoring til gæsterne, før Klitgaard efter mere end 6 minutter scorer det første TMT-mål. Yderligere to mål til gæsterne, inden Oliver Eggert med tre mål i træk bringer balance i regnskabet. 4-4 efter 15 minutter vidner om en kamp præget af stærkt forsvarsspil. Hjemmeholdet lukkede flot ned med forskellige forsvarsformationer, og Christian Trans leverede på højt niveau. Trans holdt niveau og blev efter kampen kåret til kampens spiller.

TM Tønder kommer første gang foran, da Rune Schrøder bringer os på 5-4, som gør at MTH tager deres første timeout.
I den efterfølgende periode bølger kampen frem og tilbage. Hjemmeholdet spiller sig frem til gode muligheder, men desværre brænder vi alt for mange chancer på Kasper Larsen i første halvleg. Og selv om Kristian Stoklund med to sene scoringer inden pausen bringer holdet op på 7-7, så kommer der to ærgerlige aktioner med boldtab, der gør at gæsterne går til pause foran 9-7. Som afslutning på de første tætte 30 minutter får Oliver Eggert en gevaldig herretackling, som ikke blev straffet – det så voldsomt ud!
En målfattig første halvleg, hvor TM Tønder stod rigtig stærkt i forsvaret. Der blev arbejdet rigtig godt for hinanden. Omvendt viste de første 30 minutter, at man skal ”være der” 100 %, ellers bliver man ubarmhjertigt straffet, og vi manglede i perioder koldblodighed i afslutningerne.

Nicklas Thyssen skyder anden halvleg i gang, og reducerer til 8-9 og lidt senere udligner Bergholt til 10-10. Herefter tog stemningen på tilskuerpladser også til – de to fangrupper ”Red Support” og ”bette Balkan” skabte kampen igennem, sammen med de øvrige tilskuere, en flot kulisse om denne spændende kamp.   Perioden fra 10-10 og de næste minutter frem var særdeles intens og med skiftende føringer til de to mandskaber. Ved stillingen 13-13 bliver Nicklas Thyssen spillet fri på fløjen i overtal. Aktionen så dramatisk ud, da han støder sammen med deres fløjspiller. Publikum forlangte straffe og følgestraf, men dommerne var af en anden opfattelse og dømte overtrådt! Det fik stemningen på kogepunktet blandt hjemmeholdets mange tilskuere.
I næste angreb bragte Bergholt os på 14-13, hvorefter han i næste forsvarsaktion får to minutter. Stoklund bringer os på 15-14, inden vi igen må spille en periode i undertal. I den efterfølgende periode taber vi 0-3, inden Martin Kærgaard reducerer til 16-17. Med 8 minutter igen bliver der også udlignet til 17-17, da hjemvendte Thomas Clausen scorer sit første mål i TMT-trøjen. Unge Clausen fik dermed sin debut på ligaholdet – en flot kontrascoring, der gav fornyet håb om point til TM Tønder.

Desværre gik det slet ikke for hjemmeholdet de sidste minutter. Afslutningerne blev forhastede og så scorer man ikke på en velspillende Kasper Larsen. Den sidste periode bliver tabt 1-6, og dermed måtte holdet indkassere et ærgerligt nederlag på 18-23. Resultatet er lidt misvisende, da de sidste par mål til udeholdet er et resultat af hjemmeholdets satsning. Det var mere spændende til slut end måltavlen viste.

Igen i dag var der var mange positive ting – specielt forsvarsmæssigt. Omvendt så skal nogle ting også forbedres – især skal der være mere koldblodighed i vores afslutninger i den afgørende fase af kampen. Generelt spiller vi os frem til mange store chancer, hvilket er meget positivt, men scoringsprocenten skal op!

Nu skal vi se frem til næste kamp, som er endnu en vigtig en af slagsen, da vi her tørner sammen med Skanderborg på udebane!

 

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

Ungdomslandsholdsspiller til TM Tønder.

TM Tønder henter igen til den kommende sæson en U21 landsholdsspiller,...
1 uge siden

Hurtig fløj til TMT

TM Tønder henter fra den kommende sæson den 22 årige venstre...
5 dage siden

Jesper stopper

Efter 5 seniorsæsoner i TM Tønder Håndbold, stopper venstre fløj Jesper...
6 dage siden

Ny stregspiller til TMT

TM Tønder henter ny stregspiller. Phillip Lyngby har underskrevet en 2-årig...
3 uger siden

Ung venstrefløj til TMT

TM Tønder har underskrevet en 2-årig aftale med fløjspilleren Nicolaj Snogdal,...
4 uger siden

Rune Schmidt stopper

TM Tønder tager afsked med bagspiller Rune Thuskjær Schmidt, der stopper...
13 timer siden

TMT henter stregspiller i Skovbakken

TM Tønder har indgået aftale med den 21-årige stregspiller, Carl Søndergaard,...
3 uger siden

Ung bagspiller til TMT

TM Tønder har underskrevet en 2-årig aftale med Malthe Damgaard, der...
3 uger siden

Stor sejr i Århus

TM Tønder spillede en fremragende kamp i Århus, hvor alle bød...
3 uger siden

Pokalkamp i Kibæk

Kibæk Krydsfelt er navnet på det flotte idrætcenter i Kibæk, syd...
1 uge siden

TMT 2 slår rækkens bedste hjemmehold

Kiggede man på stillingen inden weekendens kamp, så var det nummer...
2 uger siden

Vigtig sejr til U19 drenge

Der var nerve på, til søndagens kamp mellem TM Tønders U19...
1 uge siden

Spændende opgør venter i Århus

Århus HC har 21 point og TM Tønder har 19. Århus...
4 uger siden

Andetholdet taber taktisk slag

TM Tønder 2 har spillet fantastisk på hjemmebane i denne sæson,...
3 uger siden

Truende nederlag vendt til sejr

Bundholdet Tommerup var på besøg i Tønderhallerne, søndag eftermiddag og det...
3 dage siden

HØJ ville det mest

TM Tønder kom godt fra start og trods bagud 3-1, fik...
4 dage siden

Turen går til Ølstykke

Lørdag går turen til Ølstykkehallen, hvor vi ikke har spillet i...
6 dage siden

Snæver sejr på Fyn

Der er mange kampe på fyn, for 3.divisions herrerne og søndag...
1 uge siden

Generalforsamling i Støtteforeningen

Til medlemmer af TM Tønders støtteforening I henhold til vedtægternes bestemmelser...
2 uger siden

Elever gik over en million skridt

11 elever fra Tønder Ungdomsskole & STU gik 1.164.695 skridt for...
4 uger siden