Afsked med 7 spillere
Afsked med 7 spillere
Afsked med 7 spillere
Afsked med 7 spillere

Afsked med 7 spillere

En vemodig afsked med 7 spillere, som vi ønsker held & lykke

Skrevet d. 29. marts 2018 af
Flemming Sørensen
| Foto:
Flemming Andersen
Afsked med 7 spillere

Efter kampen mod Ribe-Esbjerg HH tog TM Tønder Håndbold afsked med 7 spillere, som efter denne sæson ikke spiller i klubben. Alle spillere har på hver deres måde bidraget med rigtig mange ting. Nogle af spillerne har altid spillet i enten den gule MUIF trøje eller den røde TMT-bluse, og de skal nu ud af gøre sig nye erfaringer.

Fælles for alle de spillere er, at vi fra TM Tønder Håndbold vil sige dem en stor, stor tak for deres indsats og tid i klubben. Samtidig vil vi ønske alle held og lykke med de nye udfordringer som venter fremadrettet.

Thomas Oesen:
Thomas er en lokal spiller, der i begge sæsoner har været med omkring ligaholdet. Han har fået mange erfaringer og skal nu ud at have en masse spilletid. Det er naturligt at Thomas skal videre, så han kan udvikle sig endnu mere. Thomas er en teknisk dygtig spiller med et godt blik for spillet og god skudstyrke. Vi ønsker dig Thomas al held og lykke fremadrettet.

Niclas Thyssen:
Niclas har altid spillet i enten Møgeltønder eller TM Tønder. Vi kender ham på banen som en rigtig hurtig og dygtig fløjspiller, der gennem specielt de seneste to sæsoner har udviklet sig helt fantastisk. Niclas er kommet rigtig langt på kort tid! Niclas er et godt bevis på, at hårdt arbejde giver resultat. Niclas er holdets mand og meget vellidt af alle i og omkring truppen. Held og lykke med næste step Niclas.

Vores anfører Mads Thomsen stopper sin aktive karriere på topplan.
Mads har haft en flot håndboldkarriere i det sønderjyske, hvor han først var med i etableringen af Sønderjyske og efterfølgende spillede mange sæsoner i Sønderjyske. Senere var han i Skanderborg Håndbold, inden Mads i de to sidste sæsoner i TM Tønder på mange måder været et forbillede. Mads er vores anfører og meget vellidt af alle i klubben. Mads har været en spiller som de unge i truppen har kunne lære af, og hans egenskaber har været værdifulde for truppen. Vi har fuld forståelse for, at Mads vil prioritere familielivet højere. Vi ønsker dig al held og lykke fremadrettet.

Tidligere i sæsonen blev det meldt ud, at Oliver Nøddesbo Eggert også stopper.
Onsdag aften blev der også sagt farvel til Oliver. Oliver er på alle måder en vellidt person, meget pligtopfyldende og alle omtaler ham positivt. Oliver har gennem sin tid i TM Tønder udviklet sig meget, meget positivt. Oliver kom til TM Tønder for at få spilletid, og har gennem de seneste sæsoner været en vigtig brik på holdet. Oliver har et stort potentiale, som kan udvikles endnu mere. Det er en stor fornøjelse at have Oliver i klubben, og vi ønsker dig held & lykke med de nye udfordringer i næste sæson i Sønderjyske.

Vi sagde også farvel til Martin Kærgaard, der ligeledes stopper efter sæsonen.
Martin har gennemgået en rigtig god udvikling, mens han har spillet i TM Tønder. Martin har fået masser af spilletid og værdifuld erfaring via mange kampe i ligaen og ligeledes i afgørende op/nedrykningskampe. Martin har taget stor del i at skabe et godt træningsmiljø, og har egenskaber der gør ham til ligaspiller. Martin er en desuden en vindertype på sin helt egen måde. Vi ønsker Martin al held og lykke med den fremtidige karriere.

Næstsidste spiller, som vi sagde farvel til, er en spiller som for to sæsoner tog et mega ansvar og skød det straffekast som bragte os i ligaen. Det er Kristian Stoklund.
Tidligere på sæsonen blev det offentliggjort, at Kristian stoppede i klubben for at fortsætte i Fredericia. Kristian har gennemgået en fantastisk udvikling siden han kom til TM Tønder, hvor han gennem en seriøs indstilling til opgaverne naturligt er blevet en central spiller på holdet. Kristian har de helt rette værdier og en god tilgang til håndbolden. Han har både på og uden for banen bidraget til en god kultur i klubben. Det har været en stor fornøjelse at have Kristian i klubben, og vi hernede glemmer aldrig det straffekast mod Nordsjælland, som sikrede oprykningen til ligaen. Vi ønsker også Kristian al mulig held og lykke – både på og uden for banen i Fredericia.

Sidste spiller takkede og ønskede held & lykke var vores nummer 19, Rune Schrøder. Rune har altid været i Møgeltønder UIF eller TM Tønder, hvor han som lokal spiller har været med i mange succeser.
Rune har gennemgået en flot udvikling som håndboldspiller, og er en spiller der kan rigtig mange ting. Rune er et fantastisk bevis på, at vi i klubben kan skabe ligaspillere. Han har været en stor og populær profil på holdet, og vil blive savnet. Rune er en rigtig spændende spiller, som stadig kan ligge på i forhold til håndbolden. Han er en lokal spiller, der loyalt altid har spillet i klubben. Nu er det tid til næste step og vi ønsker Rune al mulig held og lykke fremadrettet og glæder os til at følge ham i Fredericia.

TAK TIL JER ALLE – HELD OG LYKKE FRA OS ALLE I TM TØNDER

Samtidig et tak til alle de tilskuere, som blev i hallen efter kampen i går, for at give de 7 spillere en værdig afslutning på tiden i TM Tønder!

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

Thomas Clausen stopper i TMT

Thomas Clausen stopper i TM Tønder med udgangen af denne sæson....
4 uger siden

Ungdomslandsholdsspiller til TM Tønder.

TM Tønder henter igen til den kommende sæson en U21 landsholdsspiller,...
4 dage siden

Hurtig fløj til TMT

TM Tønder henter fra den kommende sæson den 22 årige venstre...
15 timer siden

Ny stregspiller til TMT

TM Tønder henter ny stregspiller. Phillip Lyngby har underskrevet en 2-årig...
3 uger siden

Ung venstrefløj til TMT

TM Tønder har underskrevet en 2-årig aftale med fløjspilleren Nicolaj Snogdal,...
3 uger siden

Jesper stopper

Efter 5 seniorsæsoner i TM Tønder Håndbold, stopper venstre fløj Jesper...
1 dag siden

TMT henter stregspiller i Skovbakken

TM Tønder har indgået aftale med den 21-årige stregspiller, Carl Søndergaard,...
2 uger siden

Ung bagspiller til TMT

TM Tønder har underskrevet en 2-årig aftale med Malthe Damgaard, der...
2 uger siden

Stor sejr i Århus

TM Tønder spillede en fremragende kamp i Århus, hvor alle bød...
3 uger siden

Pokalkamp i Kibæk

Kibæk Krydsfelt er navnet på det flotte idrætcenter i Kibæk, syd...
5 dage siden

Meyer Ejlersen piller Odder ned

TM Tønder kom godt fra start og bragte sig foran 4-1...
4 uger siden

TMT 2 slår rækkens bedste hjemmehold

Kiggede man på stillingen inden weekendens kamp, så var det nummer...
2 uger siden

Vigtig sejr til U19 drenge

Der var nerve på, til søndagens kamp mellem TM Tønders U19...
6 dage siden

Spændende opgør venter i Århus

Århus HC har 21 point og TM Tønder har 19. Århus...
3 uger siden

Andetholdet taber taktisk slag

TM Tønder 2 har spillet fantastisk på hjemmebane i denne sæson,...
3 uger siden

Stor søndag venter

På søndag kan TM Tønder Håndbold tage endelig afstand til nedrykningsstregen,...
4 uger siden

Snæver sejr på Fyn

Der er mange kampe på fyn, for 3.divisions herrerne og søndag...
5 dage siden

Turen går til Ølstykke

Lørdag går turen til Ølstykkehallen, hvor vi ikke har spillet i...
2 dage siden

Generalforsamling i Støtteforeningen

Til medlemmer af TM Tønders støtteforening I henhold til vedtægternes bestemmelser...
1 uge siden

Elever gik over en million skridt

11 elever fra Tønder Ungdomsskole & STU gik 1.164.695 skridt for...
4 uger siden