Comeback, Debut, rødt kort

Vi gæstede Kliplev hallen i går aftes hvor Tinglev/Sydstjernen/Lundtofte var vært for aftenens kamp i 3 div., og som forudsagt ikke en nem kamp.
Værterne har ikke fået den bedste start på turneringen, men det bar deres spil ikke præg af i først halvleg. Vi var helt klar over, at deres tryk ville komme fra Allan Muus, Kasper Hemmingsen samt deres playmarker Nick Wollesen – men vi fik ikke fat i forsvaret og især Nick og Allan gjorde ondt på os. Vi prøvede 5-1 og 6-0 forsvar men lige lidt hjalp det, og en pause føring på 14-11 til Tinglev blev en realitet og som var fuld fortjent.
I pausen blev vi enig om at holde fokus på det som vi kunne gøre nået ved og ikke bruge tid og kræfter dommerkendelse osv. En anden ting vi blev enige om var at tage deres styrmand Nick Callesen væk via en mandsopdækning for at komme tilbage i spillet. Og vi må sige det lykkedes til fulde – Tinglev fandt ikke modtrækket og vi kom langsomt men sikkert mere og mere med i spillet og kunne med 10 min igen bringe os foran. Vi havde nu teten og kunne køre en hårdt arbejdende sejr hjem på 23-20.
TM Tønder profil Casper Madsen beviste igen i dag at han er en ”coming Man” for ikke nok med at han styrede angrebet klog, så viste han også forsvarsspil af meget høj klasse. Tror ikke hjemmeholdets back’s (især Kasper Hemmingsen) glemmer hvor ondt det gjorde at komme ind i favnen på Casper Madsen – han lukkede deres venstre side fuldstændig ned – så ordet sublime er vel dette rette ord at sætte på hans præstation i dag.
Til kampens historie skal der også siges at der var rigtig mange 2 min. udvisninger til begge hold (9 eller 10 hver) hvilket bl.a. resulterede i et rødt kort (3×2 min) til vores Morten Jørgensen 5 min inde i 2 halvleg. Vi var især ramt hårdt på udvisningerne i 2 halvleg med 7 x 2 min , men her skal der lyde stor ros til drengene for i stedet for at brokke og slå op i banen – strammede vi op og klarede alle udfordringerne som dagens dommer gav os med stor bravur.
Som overskriften antyder så var der comeback i kampen i går. Vi var hårdt ramt på af afbud grundet skader og ferie – så vi havde lokket den ”gamle” hardhitter Lars Hemmsen til at give en hjælpende hånd – og hvilken hånd vi fik – Hemmsen beviste qua sin rutine og blik for spillet at han stadig kan begå sig på dette niveau. Især i 2 halvleg da ”rusten” var banket helt af, viste han sine store leder-egenskaber som forsvarsgeneral.
I aftenens kamp gav vi også debut til vores unge u18 Målmand Silas Kellner, og han klarede opgaven virkelig flot. Det er ikke nemt for en ung knægt at blive smidt for ”løverne” i et lokal-derby – med 11 redninger fik han sat et flot aftryk på kampen. Så stor skulder klap til Silas Kellner for hans flotte debut.
Som jeg sagde til spillerne i går – så skal der lyde stor ros til alle, for hver især bidrog de til sejren – for dette var en sejr som blev grundlagt af hele holdet – bl.a. illustreret ved en situation ca. midtvejs i 2 halvleg, hvor jeg beder Kasper Smidemann gøre sig klar, hvor han så siger – dem som er inde lige nu gør så det godt, lad dem fortsætte, så må vi se… Dette er team-spirit i den aller bedste forstand og viser at spillerne sætter holdet højest og ikke sig selv.
Holdet bestod af:
Silas Kellner, Andreas W Asmussen, Casper Madsen (6), Kasper Smidemann, Daniel Jacobsen (3), Lars Hemmsen (3), Morten Jørgensen (2), Jesper Redlefsen (3), Nikolai Nielsen, Jonas Nielsen (1) og Lars Reinholdt (5)