Bittert nederlag

Bittert nederlag

Mange har nok tænkt, hvordan det skulle gå den dag Kristoffer Vestergaard ikke scorer over 10 mål. Svaret kom fredag aften i Odense. Kristoffer startede som altid som lyn og torden og efter 9 minutter kunne han med sit tredie mål, bringe TMT foran med 1-4. I det næste forsvar var Teis Horn Rasmussen så uheldig at ramme en Odense spiller i hovedet og dommerne trak det røde kort. Det sendte holdet i modgang og vi scorede ikke i de næste 10 minutter og Odense kunne bringe sig foran 6-4.

TM Tønder tog timeout og samtidig gik Odense i syv mod seks. De indskiftede fløje Jesper Redlefsen og Kasper Lydiksen, samt Jaris Tobeler  udnyttede Odenses svage syv mod seks spil og kunne bringe TM Tønder på 8-12. Det tog blot syv minutter at vende kampen tilbage på vore hænder. Fire mål af Jesper og to af Jaris var årsagen til vendepunktet. Vi kunne dog slet ikke få snert i afslutningerne i det etablerede angrebsspil og gjorde Odenses målmand langt bedre end han er, så Odense fik udlignet til halvlegsresultatet 12-12.

Efter pausen fortsatte det samme. Vore venstrehænder havde en offday og kun Andreas Hylleberg havde tur i den. Havde Andreas Haagen ikke leveret på højt niveau, kunne Odense været trukket fra, men det gjorde de ikke. 2.halvleg blev en tæt affære, Odense spillede syv mod seks, uden at vi straffede dem for det og Odense var i teten med os haltende bagefter, og man havde aldrig rigtig fornemmelsen af at TMT skulle få point med hjem. Fire minutter før tid stod der 25-24, men til slut havde Odense revet stormen af og kunne juble over en sejr på 29-26, efter en TMT præstation under normal standard.

Andreas Hylleberg: 7

Jesper Redlefsen: 6

Jaris Tobeler: 4

Kristoffer Vestergaard: 4

Mikkel Damgaard: 1

Kasper Lydiksen: 1

Rune Hinrichsen: 1

Anton Filtenborg: 1

Rasmus Mose: 1