Bragende flot sejr
Bragende flot sejr
Bragende flot sejr
Bragende flot sejr

Bragende flot sejr

TM Tønder udviste fed attitude i Jyllinge.

Skrevet d. 29. september 2019 af
Kim Møller
| Foto:
Flemming Andersen
Bragende flot sejr

Man kunne mærke langt ud på tilskuerpladserne, at holdet var klar og opsatte på at revancere det dumme nederlag til Roskilde. Der var tænding på under opvarmning og holdet var helt klar fra start. TMT bragte sig foran 1-0 og lidt senere da en returbold røg ned på HØJ’s banehalvdel kom kampens detalje. Jimmi Elmgaard viste masser af attitude da han stormede efter bolden, kastede sig og gled forbi måbende HØJ spillere, fik fat i bolden, rejste sig op og scorede sikkert. Lige der vidste man at det ville blive en god TMT dag.

3-0 efter og syv minutter senere senere 8-3 til TMT og HØJ måtte tage timeout. HØJ kom tilbage på banen med mere fart i forsvaret og det gav nogle nemme mål og de kom tilbage i kampen. 10-9 til TMT der tog timeout og gik i 7 mod 6. Det kostede en enkelt scoring i tom mål, men vi fik åbnet op for HØJ forsvaret og kunne gå til pause med en 15-12 føring.

Viljen til sejr fortsatte efter pausen. TM Tønder scorede de første to mål og fik den første 5 målsføring. Halvejs i 2.halvleg kunne TM Tønders bedste mand, Jimmi Elmgaard gøre det til 18-24 og lidt senere var det Casper Madsen der endnu engang viste usvigelig sikkerhed på straffekast til 18-25.

Kampen syntes lukket, men dommerne fik dog skabt en smule panik hos de medrejsende TMT tilhængere, da de i løbet af 1.45 minut fik sendt tre TMT spillere ud i to minutter. Det betød 21-25, men trods yderligere to TMT udvisninger holdt drengene hovederne kolde og vandt en sikker sejr på 30-26 i en kamp hvor vi førte fra start til slut.

Holdet skal fremhæves i denne kamp, men derudover stod Christian Trans en vanvittig flot kamp. Jimmi Elmgaard var fremragende i begge ender og så skal der lyde stor ros til Nikolai Keller der gjorde det flot i Jeppe Jonassons fravær. I 7 mod 6 spillet tog Jacob Lyck et kæmpe ansvar og….. ja vi kan blive ved. Det var en fantastisk holdindsats og holdet fik vist hvad der skal til for at vinde kampe i 1.division. Sidst men ikke mindst skal trænerne have et skulderklap for rent taktisk hele tiden at være et skridt foran modstanderne. SAMMEN ER VI STÆRKE.

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
2 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
3 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
4 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden