Carl Søndergaard: Super forberedelse til Odense

Det var en super forberedelse til Odense, det kunne ikke være meget bedre.
Carl Søndergaard: Super forberedelse til Odense

TM Tønder er så heldige at have to klassespillere til stregen, som begge kan dække treer, og mod Vendsyssel var det fra start, Carl Søndergaard der fik opgaven ved siden af Knudsen i forsvaret, og på stregen, angrebsmæssigt. Carl Søndergaard arbejdede som altid benhårdt i begge ender og spillede en flot kamp, med tre scoringer til følge. Efter kampen var Carls analyse af kampen, og det at spille mod en modstander der spiller syv mod seks i stort set hele kampen:

“Vi møder et hold som lynhurtigt går i syv mod seks, og det vidste vi jo egentlig nok, at det ville komme. Jeg synes at vi løser det rigtigt fint, med tålmodighed, og så synes jeg at vi op af banen bliver udfordret af at de løber noget kaosfyldt hjem i 1.halvleg, så derfor får vi ikke så mange stationære angreb. Men vi får løst opgaven hen af vejen, og Meyer kommer ind og byder ind med en masse redninger. Vi kan dække nok så godt op, men når målmanden ikke rammer dagen, så er det jo ligegyldigt. Men Meyer havde dagen og det er jo bare fedt at vi har to gode målmænd og mindst en af dem bare er der, når det gælder”.

Også på fredag, vil TM Tønder blive udfordret med syv mod seks spillet, når turen går til Odense, så Carl Søndergaard var godt tilfreds med at holdet fik prøvet den del af i søndagens kamp: “Det var en super forberedelse til Odense, det kunne ikke være meget bedre. jeg synes at vi dækker godt op mod det og har et koncept som vi holder, når vi dækker seks mod syv. Jeg synes at vi i dag viser, at det fungerer”.

Fredag aften klokken 19.30 går det løs i Dalumhallen i Odense.

Galleri