TMT går på juleferie med ny sikker sejr

TM Tønder skulle finde det helt rette spændingsniveau og det skal vi da lige love for at de gjorde. Jonas Nielsen startede kampen med at få en advarsel, men det var samtidig en advarsel til Odense om at han var mere end klar. Odense bragte sig foran 1-0, men godt tre minutter senere havde fire forskellige TMT spillere gjort det til 1-4. Med tre træffere i træk kunne fynske Nick Bøg Nielsen gøre det til 6-9 og kort efter fik Odenses Eigil Feddersen sin anden udvisning. Inden han nåede ud af banen fik han også nummer tre og så var det fyraften for ham. TM Tønder var i kontrol og Jonas Nielsen sendte bolden i mål til 7-13. Ved pausen stod der 13-18.
Efter pausen gik Thomas Clausen amok og med tre mål af ham blev det 14-21. To mål af Jonas Nielsen og flere mål af Thomas, Jonas, Mathias og Nick og TM Tønder bragte sig foran med 10 mål, ja selv Siim fik sendt bolden i kassen. Største TMT føring var på 32-20, inden profilerne fik fri og reserverne kom til. Dette udnyttede Odense til at få pyntet på slutresultatet, 34-27 til TM Tønder.
Med de to seneste sejre kan Truppen nu gå på velfortjent juleferie.