Erfaren stregspiller til TMT

Erfaren stregspiller til TMT

TM Tønder har tegnet et 2-årig kontrakt med den erfarne stregspiller Tobias Balsby, der kommer til klubben fra Ajax København.

Fra den kommende sæson tiltræder 24- årige Tobias Balsby på en 2-årig kontrakt med TM Tønder. Tobias Balsby har den seneste sæson spillet i Ajax København, hvortil han kom efter et udenlandsophold i norske Runar. Tobias har tidligere også spillet i Mors-Thy og været på div. U og Y landshold. Cheftræner Michael Wollesen glæder sig over, at det er lykkes at få Tobias Balsby til klubben:
”Tobias har mange kvaliteter der passer godt ind i vores set-up. Først og fremmest er han hårdtarbejdende og viser stor vilje til træning og i kamp. Dernæst er han en fysisk stor og stærk spiller, der både dækker godt op og er dygtig i angrebsspillet. Og så kommer han med en god erfaring fra både dansk og norsk håndbold. Tilmed er Tobias en ydmyg fyr, der dedikeret vil arbejde for holdet, så han bliver på mange parametre en vigtig spiller for os.”

Tobias Balsby ser frem til spille for TM Tønder fra næste sæson:
”Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Tønders trup. Jeg er overbevist om at Tønder er det rette valg for mig og at rammerne i og omkring holdet kan give min personlige udvikling et skub. Tønder får en hårdtarbejdende spiller, som altid giver sig 100% og ser frem til både træning og kamp. Nu har jeg som modstander spillet et par kampe i Tønderhallen, og ved derfor hvilken stemningsfyldt hjemmebane, med en masse engagerede tilskuere i har og de rammer glæder jeg mig til at være en del af”.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
TM Tønder Håndbold