Et tabt point
Et tabt point
Et tabt point
Et tabt point

Et tabt point

Ambivalent følelse efter sidste sekund scoring

Skrevet d. 26. september 2022 af
Kim Møller
| Foto:
Flemming Andersen
Et tabt point

TM Tønder kom godt fra land og kunne bringe sig foran 0-2 og 2-5. Især Livio Klausen så stærk ud i starten og det gav huller i Roskildes defensiv og plads til de andre. En udvisning til Rune Hinrichsen gjorde at Roskilde kom på 5-5 inden TMT igen trak fra til 5-8 og senere 7-11. Resten af 1.halvleg var vi i kontrol, havde nemt ved at finde huller i Roskildes forsvar og pauseføringen på 12-14 burde have været større. Omvendt havde Roskilde to gange brændt på et tomt TMT mål.

Roskilde kom hurtigt på 14-14 efter pausen, inden Vestergaard, Livio og Madsen igen skabte et hul på tre mål. Og det blev en anden halvleg hvor Roskilde stod bedre i forsvaret og vi måtte søge efter løsninger. Løsningen blev Casper Madsen på venstre back og ham havde Roskilde store problemer med. I midten af 2.halvleg viste Jesper Redlefsen store kvaliteter og sørgede for 20-23 og alt var stadig i orden.

Roskilde skal dog have at de hele tiden troede på det og hele tiden kom igen. De havde problemer med at finde huller i vores forsvar, men når armen kom op på dommerne, formåede de med held at skyde udefra, og her er nok noget at tale om for TMT. Man har kun fire afleveringer og der skal vi have mere fokus på at få lukket ned. Således fik Roskilde igen igen udlignet en tremålsføring og fire minutter før tid kom de for første gang i kampen foran, 26-25. Der var ikke flere redninger i kampen og da Roskilde scorede til 28-27 med mindre end 10 sekunder tilbage så det sort ud. Jesper Redlefsen ville det dog anderledes og scorede i absolut sidste sekund. Dommeren vinkede først afværgende, men indså så at den var inde og dømte mål.

En ambivalent følelse fordi vi til sidst skulle være glade for et point, men set over 60 minutter havde vi så mange chancer for at snøre sækken til. Den kamp skulle vi have vundet, uden tvivl.

Casper Madsen: 7

Kristoffer Vestergaard: 5

Livio Klausen: 4

Jesper Redlefsen: 4

Thomas Clausen: 3

Tobias Balsby: 2

Jaris Tobeler: 1

Viktor Bergholt: 1

Rune Hinrichsen: 1

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
3 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
3 uger siden

Glæd jer til en ny sæson

Rent praktisk slutter denne sæson først med udgangen af denne måned,...
6 dage siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
4 uger siden

En hyggelig onsdag aften

Der var blevet indkaldt til TMT Stafet for tredie gang og...
2 dage siden

Stærk fløj forlænger

Klubben er glade for at kunne offentliggøre, at Anton Filtenborg har...
5 timer siden