Felix Kasch spillede en fremragende kamp mod FIF

TM Tønder nedkæmpede FIF i en sand herrefight tirsdag aften i Tønderhal 2. Kampen sluttede 28-27 og flere af vore spillere gjorde sig flot bemærket i en kamp med en sand gyserafslutning. Mest beundringsværdigt var præstationen fra Felix Kasch der nærmest ud af ingenting satte sig selv i skudposition med god fysik og stærkt duelspil. Han scorede 10 gange og blev efterfølgende kåret til kampens spiller.
– I forhold til sidste kamp var det noget sjovere at spille i dag, sagde Felix umiddelbart efter kampen og fortsatte: – Alle er med og alle kæmper 100 procent og vi får mere ud af alting. Vi har stadig udfordringer i forsvaret i forhold til at vi mangler Jeppe, så det skal der stadig arbejdes med. Ellers funger det godt nok, vi skal jo lige lære hinanden ordenlig at kende at kende.
På søndag spiller Felix Kasch og drengene igen i Tønderhal 2 når topholdet Skive kommer på besøg. Det bliver noget af en udfordring og der bliver brug for en fyldt hal, så kryds lige søndag eftermiddag af i kalenderen.







