TM Tønder tilkæmpede sig en flot sejr i sæsonåbningen

Håndbold herrer 1. division: TM Tønder – Ajax København 30 – 24 (11 – 10)
Der blev kæmpet utroligt på alle pladser, da københavnerholdet Ajax blev besejret med 6 mål i Tønder Sport og Fritids Center. Mest iøjnefaldende var præstationen mellem stængerne, hvor Christian Trans var helt suveræn og pillede mange gode forsøg fra modstanderne.
Foran sig havde han en flok krigeriske løver, som gjorde det svært for Ajax’erne. Midterforsvarsklippen Jeppe Jonasson blev fuldt fortjent kåret som kampens spiller for sin jætte indsats.
Lidt malurt var der også. Nyerhvervelsen Felix Kasch nåede kun at nette en enkelt gang før han efter et karters spil blev præsenteret for direkte rødt kort – øv.
Ulrik Eggert nåede at score 5 gange, Lasse Nicolajsen ligeledes 5, Emil Bergholdt 5, Lasse Hamann-Boeriths 4, Jeppe Jonasson 3, Rolf Ravn 3, Hans Martin Asmussen 2, Jacob Lyck, Felix Kasch og Casper Madsen hver 1 mål i kampen.
/Holger RInggaard