Fredag aften i Skive
Fredag aften i Skive
Fredag aften i Skive
Fredag aften i Skive

Fredag aften i Skive

En fredag aften i Skive er aldrig nem

Skrevet d. 8. september 2022 af
Kim Møller
| Foto:
Flemming Andersen
Fredag aften i Skive

Fredag aften klokken 19.30 fløjtes der op til TM Tønders kamp i Skive i anden runde af årets 1.division. Og hverdagskamp er vel nok ingens kop the, og slet ikke 230 kilometer hjemmefra, på en fredag. Spillerne har været på arbejde, har en lang bustur i benene og skal tilmed møde et klassehold, der i sidste sæson spillede i ligaen. Joo, en fredag aften i Skive er aldrig nem.

Liganedrykkerne fra Skive FH har spillet en fremragende gang håndbold indtil nu. Først blev det stærke ligahold fra Fredericia sendt ud af Santandercuppen og så startede de sæsonen med den, vel nok sværeste kamp af alle, ude mod TMS Ringsted. Skive tabte godt nok 27-26, men de spillede altså helt lige op mod den helt store oprykningsfavorit, og det skaber respekt.

Og lige som TSØ havde Nikolaj Jørgensen, så har Skive Mathias Damgaard, en super rutineret bagspiller, der bankede 9 mål ind i Ringsted. I højre side huserer tidligere TMT spillere, Viktor Vlastos og Benjamin Holm. Andre spillere der springer i øjnene er de rutinerede Nickolei Jensen og Søren Tau, men Skive er bare et godt hold på alle pladser, så jo, en fredag aften i Skive er aldrig nem.

Men nok om Skive, for vi går naturligvis benhårdt efter sejren. Vi er da trætte af at Nikolaj Jørgensen nærmest ene mand kunne stoppe vores optur i Tønderhallen i søndags og nu vil vi gerne på tavlen. Vi har før vist at vi er bedst når ingen regner med os, så hvem ved hvad der sker, fredag aften i Skive. Vi skal ud og spille frit, spille friskt til og så håbe at vi får tur i den. Vi har så mange dygtige spillere i TMT og lykkes vi på alle pladser, kan vi slå alle.

Følg med på tophåndbold app’en. Forhåbentlig kan du se kampen på din telefon eller tablet.

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
2 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
3 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
4 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden