Jaris Tobeler stopper i TMT

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris Tobeler, når sæsonen 2022/2023 er afsluttet.

Jaris Tobeler kom til TM Tønder Håndbold op til sæsonen 2021/2022 fra den tyske klub HC Empor Rostock. Den nu 22-årige tidligere tyske ungdomslandsholdsspiller har ydet en rigtig flot indsats i TM Tønder, og sportschef Steen Thomsen roser hans udvikling:
”Jaris er en spiller, der på alle parametre har udviklet sig godt hos os. Han har i såvel den defensive som i den offensive del af spillet lagt på, ligesom han fysisk er blevet styrket. Jaris spillede en rigtig flot første sæson i klubben, hvor han scorede 69 gange og dermed blev en af vores mest scorende spillere. Han fik også en god start på den anden sæson i klubben, men desværre pådrog han sig inden jul en alvorlig korsbåndsskade, hvilket har holdt ham ude i den resterende del af sæsonen. Vi har været glade for samarbejdet med Jaris, og ønsker ham al muligt held & lykke fremadrettet”

Den venstrehåndede fløjspiller ser tilbage på tiden i den røde TM Tønder trøje med stor glæde:
”Jeg har virkelig nydt min tid her i Tønder. Jeg er fra første dag blevet modtaget godt og følt mig godt tilpas i klubben – jeg har været rigtig glad for at være en del af holdet, og jeg har lært meget i forhold til sport, sprog og kultur, hvilket jeg er taknemmelig for. Der har været mange gode oplevelser i de sidste to år, men vil altid huske sejren i Skive i den første halvdel af denne sæson, som den fedeste oplevelse. En fed kamp, hvor vores trofaste fans som altid gav en forrygende opbakning. Jeg vil altid huske tiden i TM Tønder for de fantastiske fans, der støttede os i hver kamp – både ude og hjemme. Uden jer ville det ikke være så sjovt. Selvfølgelig vil jeg også gerne takke hele holdet for den gode tid, ligesom jeg vil takke alle omkring holdet og klubben, der organiserede alt for os og har fået tingene til at fungere.”, slutter Jaris Tobeler.

Er der spørgsmål til ovenstående, bedes man kontakte sportschef Steen Thomsen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen,
TM Tønder Håndbold