Nikolai Keller glædede sig over at være med til at afgøre kampen i HEI.

Nikolai Keller er en af de unge talenter der ofte må vente nogen tid inden han bliver sat på banen. Søndag aften i Skæringhallen behøvede han dog ikke at vente ret længe, da stregkollegaen Jimmi Elmgaard måtte forlade banen efter godt fem minutter. Så var der bud efter unge Keller.
– Det var da sjovt at få lov til at være med fra start, være med mens det stadig er tæt og hvor det hele skulle afgøres, fortæller Nikolai Keller inden han igen siger: – Det var sjovt. Jeg fik scoret to mål, men brændte så to bagefter. Jeg fandt fint ind i forsvaret, hvor vi stod rigtigt godt.
På søndag går det så løs igen når oprykkerne fra Roskilde der har haft en svær start i 1.division kommer forbi Tønderhal 2. Igen en kamp hvor der kan blive brug for den 20 årige stregspillers evner. Om den kamp siger Nikolai:
– Det er en kamp hvor vi bare skal fortsætte de gode takter fra HEI kampen. Vi skal have fokus på os selv lige som i HEI, så skal det nok gå det hele.
Kampen spilles i Tønderhallerne på søndag klokken 14.00, hvor Faxe Kondi er kampsponsor og kommer og laver en masse sjov. Kom og vær med, sammen er vi stærke.











