Kenneth Bach Hansen kunne ikke sig nej til TMT

Kenneth Bach Hansen er ny mand i trænersædet, hvor han som assistent skal hjælpe cheftræner Lars Krarup. Kenneth Bach Hansen kom fra SønderjyskE, hvor han som spiller var en målfarlig højre fløj. Karrieren som spiller var dog et overstået kapitel og senest var han ansat som talentchef i SønderjyskE håndbold. Men hvordan har det så været at skifte fra de lyseblå til de røde konkurrenter fra vest:
“Det har været godt. Jeg er blev taget godt imod, både af drengene og af staben. Det har været en fornøjelse indtil videre. Tanken har da strejfet mig, om det nu var det rigtige, efter så mange år i SønderjyskE, men vi er i en branche hvor tingene går stærkt, og det her var en mulighed som jeg ikke kunne sige nej til. Det her, med ikke at skifte til en konkurrende klub har jeg nok også dyrket mere, da jeg var yngre, men det har da været lidt mærkeligt at gøre det. Men det var det rigtige for mig, lige nu”.
Hvordan har det så været indtil nu, efter en måneds tid i TMT?. Har der været ro fra klubbens side til at de der er ansat til det sportslige, får lov til at gøre tingene på deres måde: “Det synes jeg. Nu er det mest Lars der har den dialog, men jeg synes ikke der er en finger at sætte noget sted, for mit vedkommende”.
TM Tønder er et spændende hold, med en bred trup, med 2-3 dygtige spillere til hver plads og Kenneth Bach Hansen er da også godt tilfreds med det han ser:
“Det er en ung og spændende trup, der er samlet her i Tønder. Det er en trup som gerne vil dygtiggøre sig og jeg synes at det har været fedt at komme her til. Det er desuden en trup som vi hele tiden skal flytte, både individuelt, men vi skal også flytte os som hold” slutter Kenneth Bach Hansen.