Kom gratis til håndbold sammen med Guldbageren

Kom gratis til håndbold sammen med Guldbageren

Så skydes håndboldsæsonen i gang med første hjemmekamp i Tønder hal 2 fredag den 13. september kl. 19.30. TM Tønder møder HC Odense. De trofaste sponsorere Henning og Thorkild fra Guldbagerne i Tønder har valgt at støtte ekstra op til denne sæson, nemlig ved at være kampsponsor til sæsonens første kamp.

Det betyder at der vil være gratis ståpladser til alle.

Henning udtaler ” Vi vil så gerne støtte op omkring holdets første hjemmekamp, med så mange tilskuere som muligt i hallen. Det giver en fantastisk stemning og hjælp til en sejr til drengene.

Direktør fra TM Tønder Dina Reffstrup er utrolig glad for den opbakning klubben får fra Guldbageren: “Det er uundværligt med trofaste støtter igennem mange år. Det er med til at sikre at vores sportslige ambitioner om oprykning indenfor et par år, stadig er muligt”.

Så en opfordring lyder fra Henning og Thorkild fra Guldbagerne: “Kom og støt TM Tønder så vi kan få den første hjemmesejr i sæsonen”.

Billetterne kan hentes hos Guldbageren på Vestergade 8, Tønder fra mandag den 9. sep. Kl. 10.00

Der vil også være mulighed for at få billetter ved indgangen inden kampen.