Krarup: defensiven står godt

Det var en tilfreds cheftræner Lars Krarup, der analyserede kampen mellem TM Tønder og Rækker Mølle og især analyserede eget holds indsats i kampen:
“jeg synes at vi kommer afsted med bulder og brag og rimeligt hurtigt får slået et hul på 8-3 i løbet af de første 10 minutter. Derfra synes jeg egentlig at vi styrer kampen, har forspring på både 6, 7 og 8 mål, hele vejen igennem. Vi går til pause med en føring på 5 mål, til trods for at vi tillader os at brænde et par straffekast, som ville have pyntet på måltavlen, fordi vi står godt i forsvaret og Siim tager fra med både arme og ben”.
“Også efter pausen så vi et godt forsvar og til tider rigtig godt angrebsspil og vi kommer på et tidspunkt op og føre med 9 mål, hvorefter vi så går lidt i stå. Der vælter ikke ligefrem ind med mål, for jeg synes stadigvæk at defensiven står godt, men vi bliver lidt sløsede i angrebsspillet og tager for store chancer, og så kommer de lidt tættere på og får lov at snuse lidt til det”.
“Og så synes jeg bare at drengene fortjener stor ros for at være helt cool og blive ved med at tro på det og da de kommer på minus fire, får vi heldigvis lige puttet et mål ind, så Rækker Mølle aldrig kom tættere på end det. Vi får igen et hul på 6 mål og til sidst var det bare et spørgsmål om sejrens størelse og det gav os mulighed for at få de sidste spillere på banen. Alt i alt synes jeg at vi spiller 45 gode minutter”.
Med to relativ sikre sejre i træk, drager holdet næste weekend til Frederiksberg, hvor det stærke hjemmehold FIF venter.