TMT Redsupport bakker op

Så er kvalifikation kampene om oprykning til 2 division for vort unge 3 division mandskab aftalt.
Vi starter på udebane i Spektrum Arena Lørdag den 14 April kl. 17.45 og spiller retur kamp i Tønder Søndag den 22 april kl. 16.15.
Holdet og undertegnede er enorm glade for at TMT Red support igen støtter op og tager med på turen til Odder, og vi håber at mange vil bruge en lørdag på støtte de unge ”drenge”.
Der er muligt for alle interesserede at komme med spillerbussen, og prisen er kr. 75,- pr. person og tilmelding sker til TMT Red support via Allan på tlf. 51293350. Billetter sælges efter først til mølle princip. Der er afgang fra Tønder Hallen kl. 13.40
Vort unge mandskab har haft en helt igennem fantastisk sæson og holdets egen målsætning som blevet lavet på træningslejren i Ry tilbage i august måned er mere end indfriet – men et ordsprog siger “mere vil have mere” – om det bliver tilfældet skal vise sig efter kampene mod Odder, men vi går all-in og så må vi se hvad det kan blive til.
Uanset udfaldet af de 2 kampene, så er jeg stolt over hvad spillerne har præsteret igennem hele sæsonen, både som hold men så sandelige også som individualister. Hver en enkelt spiller kan være stolte over deres præstationer, de har hver især flyttet sig på mange parametre, og det lover godt for fremtiden, uanset om de bliver i den “røde trøje” eller de skal videre til en anden klub grundet studier.
Mvh træner Brian Smidemann