Lokalopgør i Tønderhal 2

Lokalopgør i Tønderhal 2

Endelige et lokal opgør i 3 division , når Rødekro-Aabenraa gæster Tønder hallerne i morgen Tirsdag den 1 november.

Tænker vi kan love at kampen bliver mindst ligeså spændende som folketingsvalget – for intet er givet på forhånd om end vi på baggrund af hjemmebane burde være ”kongemageren” i morgen.

I weekend tabte vi på den svære udebane i Nyborg, og det skal vi ud at revanchere, og kan vi finde det frem vi præsterede mod Nyborg i de første 30 min, (forsvaret var out-standing) så tror jeg på vi kan nappe begge point.

Rødekro-Aabenraa ligger pt. Sidst med 1 point, men det skal man ikke lade sig snyde af, for deres kampe har været tætte og med lidt held ville de også have haft flere point på tavlen. Så nemt bliver det overhovedet ikke.

Gæsterne har den tidligere TM Tønder spiller Timmi Ejmar på holdkort, og det er jo nået af en ”hard-hitter” der venter mine unge spillere, men det er vi forberedt på.

Puljen er meget tæt, og derfor er kampen meget vigtig for os, for netop at kunne lave en ”lille hul” ned til de 3 nederste pladser i tabellen, især også fordi der venter os nogle meget svære opgør de næste runder.

Så kom nu ned i hallen og støt det unge 3 division mandskab , hjælp os med at gøre kamp- & valgdagen spændende , især nu hvor det endelig igen er lokal-derby i Tønder Hallerne.

Håber vi ses til kampstart kl. 20.00

Mvh Træner Brian Smidemann