Lokalopgør mod Ribe / Esbjerg HH
Lokalopgør mod Ribe / Esbjerg HH
Lokalopgør mod Ribe / Esbjerg HH
Lokalopgør mod Ribe / Esbjerg HH

Lokalopgør mod Ribe / Esbjerg HH

TM Tønder drager i aften til Domkirkebyen Ribe, hvor en formstærk mdstander venter

Skrevet d. 7. december 2017 af
Flemming Sørensen
| Foto:
Flemming Andersen
Lokalopgør mod Ribe / Esbjerg HH

Når TM Tønder i aften klokken 19:30 løber på banen i Centex IT Arena for at spille mod Ribe/Esbjerg HH, så er det samtidig en kamp mod et hold, der har vundet de seneste to kampe. Efter en turbulent periode, hvor der bl.a. er skiftet ud på cheftrænerposten, så har REHH vundet de efterfølgende to kampe. Først blev HC Midtjylland på overbevisende måde besejret i egen hule, og i mandags var holdet en tur i Skansen, hvor det – efter en tæt kamp – blev til sejr over Sønderjyske.

Dermed er REHH – sandsynligvis – kommet på rette vej igen. Det er et stærkt mandskab, hvor flere tidligere TM Tønder spillere er med. Holdet har store profiler i Lukas Karlsson og Jakob Holm – to af ligaens absolutte topspillere. REHH har en god blanding af ungdom og rutine. Således er Morten Nyberg netop vendt tilbage efter en skadesperiode, i målet står Tim Winkler og på fløjene er der ud over Mathias Jørgensen dygtige spillere som Pelle Schilling og Rasmus Nielsen. Sidst de to hold mødtes var i Santander Cuppen, og her førte TM Tønder gennem store dele af kampen, og først til slut fik REHH hevet sejren i land. Dermed kvalificerede de sig til Final4 – i aften vil vi meget gerne have revanche og 2 point med hjem!

Skal sejren med hjem til Tønder, så skal holdet vise samme gejst og mod, som tilfældet var ved sidste møde med REHH. Her blev der spillet godt og varieret i angrebet – dette er nødvendigt, for at rykke rundt på REHH`s stærke og rutinerede forsvar. En anden mulighed er contrafasen, hvor der i aften skal fuld tryk på, så vi kan få nogle “nemme scoringer”. Vi har alle mand klar til kamp, og mon ikke motivationsfaktoren er ekstra stor i aften, hvor det først og fremmest er lokalopgør, men og så en kamp mod tidligere medspillere i den røde trøje i form af Boysen, Tellerup, Jørgensen og Enderleit – sidstnævnte er desværre endnu ikke klar til håndbold, efter den skade han pådrog sig tidligere på sæsonen.

Kom i Ribe Fritidscenter i aften og støt holdet – der er stadig pladser i fanbussen. Kontakt Allan Mattesen Jacobsen (mobil 51 29 33 50) for yderligere info.

VI VIL VINDE I AFTEN – SAMMEN ER VI STÆRKE

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
3 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

Glæd jer til en ny sæson

Rent praktisk slutter denne sæson først med udgangen af denne måned,...
2 dage siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
4 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
4 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden