Nikolajsen: Mine skud sad hvor de skulle

TM Tønder, og ikke mindst Mathias Nikolajsen havde god kontrol over Køge i 1.halvleg af søndagens kamp. Mathias Nikolajsen havde i starten af kampen Rune Schrøder og Sune Skovsen ved sin side i bagkæden og deres evner som skytter, gav Mathias den fornødne plads, til at kunne boltre sig i Køges forsvar. I alt kunne Mathias notere sig for 8 mål og nogle tilkæmpede straffekast. Selv var Mathias også fint tilfreds med både holdets og egen indsats:
“Jeg synes at vi får sat os i nogle gode situationer og rammer de dueller vi havde aftalt. Vi fanger dem fladt og kommer til gode skud. Jeg selv havde en god fornemmelse derinde, og følte egentlig at det kunne blive mig i dag, og mine skud sad jo som de skulle. Skudene sad som vi havde aftalt at de skulle sidde mod de målmænd vi var oppe imod, så det var jo fantastisk”.
“Anden halvleg bliver til gengæld lidt noget rod. Vi starter egentligt udemærket ud, med den indstilling vi gerne ville. Vi ville løbe dem over, men formår det ikke rigtigt og så bliver der dømt nogle skridtkendelser og nogle ting, som ikke bliver dømt i 1.halvleg i hvert fald. Og det tror jeg får os trukket lidt tilbage i banen og derfor rammer vi ikke helt niveauet fra 1.halvleg”.
Overordnet set var det nu alligevel en god dag for holdet og mange spillere fik meget spilletid og Mathias Nikolajsen var da også fint tilfreds: “Alt i alt er det 2 point, det kan vi tage med videre. Vi kan i hvert fald tage vores 1.halvleg med til Sydhavsøerne om 14 dage, mens vi nok lige skal have kigget lidt på vores 2.halvleg”, slutter kampens spiller, der fik 80% af alle stemmerne i publikumsafstemningen, kampens spiller.