NYBOLIG GIVER GRATIS BILLETTER TIL HÅNDBOLDFANS PÅ FREDAG

NYBOLIG GIVER GRATIS BILLETTER TIL  HÅNDBOLDFANS PÅ FREDAG

Fredag aften er der en ordentlig stak gratis billetter klar til håndboldglade borgere, der gerne vil hjælpe Tønder kommunes elitehold TM Tønder til endnu en sejr. I weekenden hentede holdet en sikker sejr i Odder og fik dermed yderligere to point på kontoen:

”Det er utrolig vigtigt, at holdet på fredag kan følge op på den gejst og kampvilje, samtlige spillere lagde for dagen. “Her kan kommunens borgere være med, for opbakningen i hallen er utrolig vigtig,” siger klubbens nye direktør Dina Reffstrup.

For at sikre en fyldt hal og en god stemning har fredagens kamp-sponsor Nybolig Michael Riis udloddet gratis ståpladsbilletter til alle, der gerne vil bakke kommunens elitehold op. Selvfølgelig så længe der er plads.

”Der er vist ingen håndboldhal i Danmark, der har en bedre stemning end Tønderhal 2, når hallen er fyldt. Det vil jeg gerne være med til at sikre til fredagens kamp mod Rækker Mølle. Derfor har jeg købt kampen som kampsponsor og sikret en masse fribilletter”, siger Michael Riis.

Kampen mod Rækker Mølle Håndbold starter klokken 19.30 på fredag i Tønderhal 2.

”Både spillerne og alle andre i klubben er utrolig glade for den opbakning, vi her får af Nybolig. Vi håber, at rigtig mange tager mod det gode tilbud, så vi får hallen bliver fyldt og vi forhåbentlig får to point mere på kontoen, Så kom endelig og giv drengene opbakning” lyder opfordringen fra TMT-direktør Dina Reffstrup.

Billetterne til de gratis ståpladser udleveres ved indgangen, så mød op i god tid. Siddepladser kan købes ved indgangen.