Nye vigtige point på spil

Nye vigtige point på spil

Nåt TM Tønder lørdag eftermiddag klokken 14.00 tager mod Ajax København, er det to hold der havde større ambitioner for sæsonen, end tabellen antyder lige nu. Mens TM Tønder havde en målsætning om top 6 og sikker afstand til bunden (hvilket stadig er inden for rækkevidde), så var Ajax København anset som et klart top 4 hold, med ambitioner om oprykningsspil. Det er langfra opnået for Københavnerne der har 10 point op til top 4.

Ajax København har et enkelt point mere end TM Tønder, så kan vi gentage den overraskende 33-35 sejr fra det første opgør, rykker vi forbi dem i tabellen. Ajax har mange fine navne på holdkortet, men de har blot vundet 2 af 9 udekampe, den ene på skrivebordet, den anden i Odense. Det er altså et ramt Ajax hold, men på dage hvor deres keeper rammer sit topniveau, er de rigtig gode.

TM Tønder har ramt et fint niveau i 2022, hvor det i de første tre kampe blev til 3 point. Det seneste opgør i FIF blev dog en omgang rod, så det er virkelig nødvendigt med en stor indsats mod Ajax, så vi igen kan få lagt en smule afstand og få os sat på den vigtige 8.plads. Vi skal score rigtig mange mål for at slå Ajax, så det er vigtigt at stå godt og løbe nemme mål hjem. Desuden skal mange spillere finde topniveauet, hvis vi skal sætte disse to livsnødvendige point på tavlen. Der er derfor brug for en fantastisk opbakning til drengene, og det var lørdag klokken 14.00.