På besøg i Nordens Paris
På besøg i Nordens Paris
På besøg i Nordens Paris
På besøg i Nordens Paris

På besøg i Nordens Paris

De forsvarende mestre venter i en af landets bedste hjemmebaner

Skrevet d. 13. marts 2018 af
Flemming Sørensen
| Foto:
Flemming Andersen
På besøg i Nordens Paris

Det er de forsvarende mestre, der byder velkommen til TM Tønder Håndbold, når de onsdag aften klokken 18:30 løber på banen i en af Danmarks fedeste arenaer, Gigantium i Aalborg.

Det er noget af en opgave der igen venter de rødklædte drenge fra Marskens Hovedstad, når hjemmeholdet fra Dobbelt A sammen med – formentlig – mere end 3000 tilskuere tager mod vores hold. Det bliver en lang tur til den nordjyske hovedstad, hvor der venter et hold, som har svinget gevaldigt i denne sæson. Tabet af holdets helt store profil, Sander Sargosen, har – helt naturligt – været svært at komme sig over. Den måske bedste spiller i den danske liga…Senest tabte holdet – for anden gang i denne sæson – til Skanderborg Håndbold, og har lige nu 5.pladsen i 888-ligaen.

Aalborg råder stadig over et stærkt mandskab, der allerede nu har spillet mange kampe, da de har været med i Champions League. Store profiler som Simon Hald, Martin Larsen, Arnor Atlasson og den stærke fløjduo Patrick Weismark og Buster Juul er blot nogle af mange stærke spillere i Aalborgs trup.

Kampen er den 4.sidste i turneringen, og man må i den grad sige at det er den afgørende fase af årets 888-liga. Aalborg kæmper for at få point med i slutspillet, mens vi kæmper en hektisk kamp for at hente point nok, til at komme fri af den direkte nedrykning.

De seneste opgør mod Aalborg har vi været godt med, men de har trukket fra mod slutningen. Det skal vi helst forhindre onsdag aften. Vores hold kan se tilbage på en flot sejr mod Sønderjyske, og en herlig fight og 40 virkelig gode minutter mod GOG i søndags. Det skal der bygges videre på, og selvom vi i den grad er underdogs, så vil vores spillere med garanti kæmpe alt det bedste de kan, og forsøge at hente point i 9000 Aalborg. Dyderne og indstillingen fra de seneste opgør skal med til Gigantium, hvor der blevet kæmpet som en gal, og spillerne har været topmotiveret. Måske byder chancen sig for point, og så skal vi slå til.

Selvom det vil være en gigantisk overraskelse med point i “Ålleren”, så kunne det være umådelig fantastisk for os. Så kan det være bussen skal en tur omkring den berømte festgade på vejen hjem……

Vi håber og tror – husk, SAMMEN ER VI STÆRKE

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder kom godt fra start

Det gik egentlig planmæssigt. Inden der var gået et minut blev...
3 uger siden

Så skal der endelig spilles om point

For to år siden spillede vi to drabelige opgør mod ESV,...
3 uger siden

Krarup: Vi halter efter

“Vi fortjener jo ikke at få point i dag” var det...
2 uger siden

Dramatisk pointdeling

Der var fuld tryk på i en velopfyldt og kogende Tønderhal...
3 uger siden

Klart nederlag i Grindsted

TM Tønder var lørdag en tur i Grindsted, hvor rækkens vel...
1 uge siden

TM Tønder på svær opgave

I Pre-sæsonen mødtes Grindsted og TM Tønder i Rødding og efter...
2 uger siden

Ny trup indtager Tønderhal 2

Endelig, ENDELIG, får vi sæson 23/24 truppen at se i Tønderhal...
3 uger siden

TM Tønder har ansat ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub henter direktør fra medie- og kulturverdenen Tønder Kommunes...
4 uger siden

TMT overmatchet

TM Tønder skulle op mod et særdeles stærkt og godt sammenspillet...
2 dage siden

Schrøders comeback i Hal 2

Tønderhal 2 kogte på mange parametre fredag aften. En velopfyldt hal,...
3 uger siden

TMT møder potientelt tophold

Skive FH har over flere omgange spillet i ligaen og selv...
4 dage siden

Lars K: Vi leder efter forsvarsspillet

Efter kampen mod Skive, var det en fattet og realistisk Lars...
9 timer siden

Sjovt fællesskab fra yngste spiller til eliteholdet

115 spillere fra TM Tønders børne-, ungdoms- og elitehold var samlet...
4 uger siden