Klubben forlænger aftalen med Hans Martin Asmussen

TM Tønder Håndbold har forlænget kontrakten med højre fløj Hans Martin Asmussen, der samtidig indtræder i rollen som spillende assistenttræner.
TM Tønder Håndbold har forlænget kontrakten med den 31-årige højrefløj, Hans Martin Asmussen, gældende for den kommende sæson.
Hans Martin Asmussen bliver samtidig spillende assistenttræner. Et samarbejde som klubbens cheftræner, Torben Sørensen, ser frem til:
”Det er et spændende samarbejde med Hans Martin der er indgået aftale om. Hans Martin har særdeles gode lederegenskaber og via hans store rutine, så bliver det et stort plus at få ham tilknyttet trænerteamet. Hans Martin har prøvet meget som spiller, og qua hans job som underviser, så er han en stærk formidler. Han har stor respekt i truppen, og ikke mindst i forhold til de unge spillere i truppen, forventer vi at samarbejdet bære frugt. Vores samarbejde skal udvikles, og Hans Martin får en også vigtig rolle i forhold til at videreudvikle kulturen i klubben”
Hans Martin Asmussen er til dagligt ansat som lærer på Tandslet Friskole, og får med forlængelsen sin 3. sæson i TM Tønder. Han har tidligere spillet i Sønderjyske, Skjern Håndbold, den norske klub Stord samt Randers HH. Han glæder sig til den delvis nye rolle i klubben:
”Jeg har i længere tid gået med tanken om at blive træner, og da klubben tilbød mig rollen som spillende assistent, så var jeg ikke i tvivl. Det er en fantastisk mulighed at komme ind i trænerrollen, hvor jeg får gode muligheder for at lære af en erfaren træner, og samtidig kan jeg fortsætte med at spille håndbold på højt niveau.Jeg føler ikke, at jeg er klar til at stille skoene på hylden, og mener at kunne bidrage med mange ting – både i rollen som spiller og træner. Det giver for mig god mening at være i denne funktion, da jeg er en af de erfarne spillere i truppen, og ligeledes har en masse ideer til, hvordan vi kan udvikle spillerne og klubben. Jeg glæder mig til at komme i gang”
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
TM Tønder Håndbold