Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold

Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold

Èn afgang og èn tilgang til TM Tønder Håndbold i den kommende sæson

Skrevet d. 20. april 2018 af
Flemming Sørensen
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold

TM Tønder Håndbold siger farvel til målmand Mathias Mosel, der stopper efter en enkelt sæson i klubben. Klubben får et nyt navn i truppen, da der er skrevet en etårig kontrakt med Jeppe Jonasson fra Skanderborg.

Målmand Mathias Mosel har ønsket at blive løst af kontrakten med TM Tønder, således at han stopper efter denne sæson. Mathias bor og studerer i Odense, og tidsmæssigt har det været en stor udfordring, at få tingene til at hænge sammen i indeværende sæson.

Cheftræner Torben Sørensen beklager Mosel`s beslutning, men har fuld forståelse for hans valg:
”Jeg havde rigtig gerne set Mathias spille i TM Tønder i den kommende sæson, da duoen med Christian Trans har fungeret som et godt makkerpar. Vi har fuld forståelse for den beslutning Mathias har truffet, og vil ikke stå i vejen for hans videre karriereforløb både på og uden for banen. Mathias har i denne sæson bidraget med mange positive ting. Han er en meget sympatisk person, og han er en rigtig fighter, der med stor arbejdsomhed har bidraget til udviklingen af en stærk træningskultur. Mathias er meget vellidt af alle i og omkring truppen. Mathias har ydet en særdeles god indsats i den forgangne sæson, og nåede at komme på Rundens Hold efter hans flotte præstation mod Skjern. Vi ønsker Mathias al mulig held og lykke fremadrettet”.

Mathias Mosel har været rigtig glad for sæsonen i TM Tønder, hvor han har fået stor erfaring:
”Jeg har været virkelig glad for at være i TM Tønder, og har kun positive ting at sige om klubben. Alle er meget engagerede og der er en meget stor opbakning til holdet. Jeg har lært rigtig meget, fået masser af erfaring og oplevet hverdagen i et professionelt miljø. Der har været mange store oplevelser, og jeg vil gerne give en kæmpe tak til trænere, holdkammerater, de mange frivillige og ikke mindst de mange trofaste tilskuere – det har været en stor oplevelse at være en del af TM Tønder”

TM Tønder får i den kommende sæson tilgang af den rutinerede Jeppe Jonasson. Jeppe har i de seneste to sæsoner spillet ligahåndbold i Skanderborg Håndbold, og inden har han spillet i TMS Ringsted og Nordsjælland Håndbold.

28-årige Jeppe Jonasson glæder sig til at skulle tørne ud for TM Tønder:
”Jeg har haft mange gode snakke med Torben, og de værdier som er i TM Tønder tiltaler mig meget. Jeg ser frem til at komme til klubben, hvor jeg ved der er mange dygtige unge spillere, som vil arbejde for tingene. Jeg får en anden rolle på holdet i Tønder, end jeg har haft i Skanderborg. Jeg ser meget frem til få spilleglæden tilbage, og tager imod de nye udfordringer, som jeg bliver stillet over for i TM Tønder. Det bliver sjovt at få hjemmebane i Tønder Hal 2, hvor jeg altid har oplevet et entusiastisk publikum”

Cheftræner Torben Sørensen er meget tilfreds med, at det er lykkes klubben at få Jeppe Jonasson tilknyttet i den kommende sæson:
”Jeppe er en rutineret og dygtig spiller, som har de helt rigtige værdier. Han er en virkelig fighter med mange gode egenskaber. Han er først og fremmest en meget dygtig forsvarsspiller, men har også store kompetencer som to-vejs-spiller, hvor Jeppe specielt i hans tid i TMS Ringsted viste angrebsmæssige kvaliteter. Her bidrog han især med tempo og fysik. Jeppe har prøvet meget i sin karriere og han bliver qua sin erfaring og dygtighed en vigtig spiller for os i den kommende sæson.”

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
TM Tønder Håndbold

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder kom godt fra start

Det gik egentlig planmæssigt. Inden der var gået et minut blev...
3 uger siden

Så skal der endelig spilles om point

For to år siden spillede vi to drabelige opgør mod ESV,...
3 uger siden

Krarup: Vi halter efter

“Vi fortjener jo ikke at få point i dag” var det...
2 uger siden

Dramatisk pointdeling

Der var fuld tryk på i en velopfyldt og kogende Tønderhal...
2 uger siden

Klart nederlag i Grindsted

TM Tønder var lørdag en tur i Grindsted, hvor rækkens vel...
7 dage siden

TM Tønder på svær opgave

I Pre-sæsonen mødtes Grindsted og TM Tønder i Rødding og efter...
1 uge siden

Ny trup indtager Tønderhal 2

Endelig, ENDELIG, får vi sæson 23/24 truppen at se i Tønderhal...
2 uger siden

TM Tønder har ansat ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub henter direktør fra medie- og kulturverdenen Tønder Kommunes...
3 uger siden

Schrøders comeback i Hal 2

Tønderhal 2 kogte på mange parametre fredag aften. En velopfyldt hal,...
2 uger siden

TMT møder potientelt tophold

Skive FH har over flere omgange spillet i ligaen og selv...
18 timer siden

Sjovt fællesskab fra yngste spiller til eliteholdet

115 spillere fra TM Tønders børne-, ungdoms- og elitehold var samlet...
3 uger siden