Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Publikumsyndlingen Emil Bergholt forlader TM Tønder Håndbold efter denne sæson.

Skrevet d. 13. december 2018 af
Flemming Sørensen
| Foto:
Flemming Andersen
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Stregspiller Emil Bergholt har valgt at gøre brug af en option i hans kontrakt, og forlader dermed klubben efter denne sæson. 21-årige Emil Bergholt kom til TM Tønder fra Skjern Håndbold, og det unge stortalent har fra dag 1 i alle henseender været en særdeles vellidt person i og omkring TM Tønder Håndbold.

Cheftræner Torben Sørensen har da også mange rosende ord om unge Bergholt:
”Jeg græder med det ene øje, og smiler med det andet. Emil er en fantastisk historie om en ung spiller, der kommer til Tønder for at udvikle sig – og det har han i den grad gjort. Vi har godt vidst, at Emil var hos os på ”lånt tid”, og jeg er meget glad for, at han i sæsonen ud skal være med til at opfylde vores målsætning. Emil er en yderst seriøs spiller, der med hans enestående tilgang til opgaverne er en fornøjelse at arbejde sammen med. Emil er en eminent fighter, og en talentfuld stregspiller, der gennem sin tid i TM Tønder har udviklet sig på alle fronter. Han har også i høj grad bidraget til at udvikle holdet, klubben og kulturen – på alle måder et stort forbillede, som der står stor respekt omkring. Vi skal som klub være stolte over, at vi har været med til at udvikle Emil, så han nu er klar til næste skridt i hans karriere”.

Emil Bergholt er glad for at være i TM Tønder, og glæder sig til at gøre sæsonen færdig i klubben:
”Jeg er rigtig glad for TM Tønder, og har fuldt fokus på at bidrage til at opnå klubbens målsætning for sæsonen. Jeg har følt tiden var inde til næste step efter denne sæson. Tiden i TM Tønder har udviklet mig spillemæssigt, socialt og personligt, og jeg synes TM Tønder er et godt sted for en ung spiller, der ønsker et stærkt træningsmiljø. Der har været mange gode oplevelser i klubben, og jeg er taknemmelig for de mange mennesker som i det daglige er behjælpelig i og omkring klubben. Jeg kom til klubben for at få mere spilletid og ansvar, hvilket jeg i den grad har fået indfriet. Sideløbende med håndbolden har jeg arbejde på Sportsefterskolen SINE, hvilket har givet mig nye kompetencer. Jeg nyder at spille i Tønder Hal 2, hvor mange altid bakker entusiastisk op. En særlig tak til fanklubben TMT Red Support, som både ude og hjemme støtter holdet. Jeg glæder mig til den resterende tid i klubben”,slutter Emil Bergholt.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
TM Tønder Håndbold

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

Pressemeddelelse: Damgaard er tilbage

Efter en pause fra tophåndbold er stregspiller Mikkel Damgaard tilbage i...
3 uger siden

Meyer: Vi har fundet en base

TM Tønder vandt for tredie kamp i træk og har endegyldigt...
4 uger siden

Tabte til os selv

Det lyder helt grotesk, men allerede efter 3-4 minutter burde TMT...
1 uge siden

Sikker etmålssejr

TM Tønder er begyndt at være helt klar fra start og...
4 uger siden

TMT tæver tophold

TMS Ringsted kom til Tønder for at sikre sig de to...
2 dage siden

Wolle: Ekstrem jævnbyrdig Række

Rent pointmæssigt fik TM Tønder ikke den håbede sæsonstart. Efter udekampen...
3 uger siden

En af de sværeste opgaver

Efter en lidt bøvlet start med overraskende nederlag til Roskilde og...
5 dage siden

Stolpe ud mod HØJ

TM Tønder førte 1-0 og 2-1, men så var det også...
2 uger siden

Turen går til Otterup

Alle kampe er vigtige, alle kampe kan vindes og alle kampe...
2 uger siden

TM Tønder møder topholdet

Søndagens opgave i Tønderhal 2 bliver en af de rigtig svære....
3 uger siden

Damer spiller oprykningskamp

TMT’s dygtige damer spiller på torsdag d. 8/12 kl. 19.50 oprykningskamp...
1 dag siden

Rikke er frivillig

Når TM Tønders elitehold spiller hjemmekamp, så sidder Rikke Windfeld ofte...
4 uger siden