
TM Tønder Håndbold Elite A/S har foretaget organisationsændringer og nye fokusområder sat i gang.
Derfor er der indgået aftale mellem TM Tønder Håndbold Elite A/S og Morten Mose Pedersen, således Morten Mose Pedersen fremadrettet får en ny funktion i klubben.
Morten Mose Pedersen skal fungere som ungdomskoordinator i TMT og er dermed ikke fremadrettet direkte tilknyttet trænerteamet omkring håndboldligaholdet og 3. divisionsholdet som hhv. assistenttræner og træner.
Morten Mose vil fremadrettet refererer direkte til sportschefen og sammen med sportschefen koordinere og arbejde målrettet med udviklingen af koncepter for bl.a. følgende indsatsområder i TM Tønder Håndbold:
- Talentudvikling- herunder talentaftaler og ungdomskontrakter
- Samarbejde med omliggende klubber
- Trænerudvikling/uddannelse i regionen
Morten Mose vil stadigvæk være tilknyttet ligaholdet og 3.div. i det omfang hvor der er relevante opgaver i relation her til.
Søren Olesen bliver ny spillende assistenttræner for resten af sæsonen. Søren har gennem de seneste sæsoner, været en del af førsteholdstruppen i TM Tønder og er kendt for sin store fightervilje, enorme engagement og som et naturligt samlingspunkt for truppen. Desværre har Søren været ramt af en alvorlig knæskade, og har i denne sæson kun spillet enkelte kampe.Søren Olesen glæder sig til de nye udfordringer:”Jeg glæder mig meget til den nye udfordring, som det at blive en del af trænerstaben. Jeg synes kombinationen som spiller og assisterende træner er en god mulighed for at få afprøvet, om trænergerningen er noget for mig. Jeg ser frem til at arbejde sammen med en dygtig læremester, hvor jeg vil suge en masse til mig, samtidig med at jeg på et tidspunkt skal i gang med træneruddannelsen. Jeg synes vi har fundet ind i et godt team, Claus, Dennis og jeg, og vi er alle meget opsatte på at levere gode resultater i de resterende 9 kampe der venter os”.Er der yderligere spørgsmål til ovenstående, bedes man kontakte Direktør Alex Petersen,
mobil: 3056 0150.
Med venlig hilsen Bestyrelsen,
TM Tønder Håndbold Elite A/S