Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Skrevet d. 9. maj 2017 af
Flemming Sørensen
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold Elite A/S

Trænerteam på plads i TM Tønder

TM Tønder Håndbold Elite A/S har trænerteamet for de kommende to sæsoner på plads. Som afløser for Claus Lyngsøe, bliver det Torben Sørensen der overtager cheftræner posten, mens Mark Bendixen bliver ny assistenttræner i TM Tønder.

Claus Lyngsøe har gennem tre sæsoner gjort en kæmpe indsats som cheftræner i TM Tønder Håndbold, og Claus har på mange parametre flyttet spillerne, holdet og klubben flere niveauer. Dette gode arbejde ønsker vi i TM Tønder at bygge videre på. Derfor er det en stor glæde at kunne meddele, at Torben Sørensen, bliver ny cheftræner i klubben, og Mark Bendixen bliver ansat i rollen som assistenttræner.

Om ansættelsen siger Direktør Alex Petersen:
”Vi er i TM Tønder meget tilfredse med ansættelsen af Torben og Mark. Det har været en rigtig god proces, og vi mener at med Torben som ny cheftræner, har fundet den person som kan føre succesen videre. Torben har store faglige og personlige kompetencer, og vi tror på, at Torben og TM Tønder er et godt match. Torben er ansat på en 2-årig kontrakt, og bliver fuldtidsansat i TM Tønder. Ud over cheftræneropgaven, så får Torben andre opgaver i klubben og bliver bl.a. en del af det sportslige udvalg. Ansættelsen af Mark Bendixen som assistent er vi ligeledes begejstrede for. Mark er fuldtidsansat på Sportsefterskolen SINE – en ansættelsen han fortsat skal varetage. Det er glædeligt at TM Tønder kan styrke samarbejdet med Sportsefterskolen SINE. Mark er trods sin unge alder en træner med stor erfaring og med stor faglighed. Han kender mange af klubbens unge spillere og er en talentfuld træner”

Også sportschef Rene` Hamann Boeriths glæder sig over, at afløseren for Claus Lyngsøe er på plads:
”Med ansættelsen af Torben Sørensen får vi en trænerprofil, som kan videreføre det flotte arbejde som Claus Lyngsøe har udført i TM Tønder. Torben er en faglig meget kompetent træner, og han har udført et flot arbejde i de klubber, hvor han har været træner. Vi er sikre på, at han kan føre holdet og klubben videre mod nye mål. Torben var som spiller en person der altid gik forrest og fightede til det sidste. Egenskaber han har videreført til trænerrollen. Torben brænder for at udvikle unge spillere, og med de mange talentfulde spillere der er i TM Tønder, så er vi sikre på, at Torben Sørensen er den helt rette til at løse opgaven”

Den kommende cheftræner glæder sig til de nye opgaver i TM Tønder:
”Jeg har altid synes godt om Tønder og følt mig velkommen i hallen, hvor jeg altid er blevet behandlet godt af folkene i og omkring klubben. Siden jeg spillede i TM Tønder har jeg fulgt holdet tæt, og set den succesrige udvikling klubben har været igennem. Der er altid en fantastisk stemning i Tønder Hal 2, og fanklubben TMT Red Support leverer en suveræn opbakning både på ude- og hjemmebane. Jeg har altid haft en drøm om at komme tilbage til TM Tønder, og projektet tiltaler mig meget. Jeg glæder mig rigtig meget til udfordringen, og jeg er bevist om at det er nogle ”store sko at fylde ud” efter Claus. Der er lagt et godt grundlag, og jeg skal ikke ændre spillestilen radikalt, men stille og roligt sætte mit præg på holdet. I forbindelse med ansættelsen i TM Tønder er jeg også rigtig glad for, at Otterup HK har vist forståelse i denne situation, og gerne vil det bedste for mig – det er jeg klubben taknemmelig for”, siger Torben Sørensen,

Den nye assistenttræner, Mark Bendixen, fortsætter ansættelsen på Sportsefterskolen SINE og skal sideløbende være tilknyttet TM Tønder. Mark har i den netop afsluttede sæson været træner og konsulent i Skjern Håndbold, hvor han har været tilknyttet 2.division og U18. Tidligere har Mark været succesrig ungdomstræner i bl.a. Esbjerg og kredstræner i kreds 7:
”Det bliver en helt vild spændende udfordring med de nye opgaver i TM Tønder. Klubben råder over mange spændende spillere som er på vej frem og har et stort udviklingspotentiale. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af fællesskabet i Tønder, hvor jeg også ser frem til at spille på hjemmebanen i Tønder Hal 2. Vi skal forsøge at konsolidere os i ligaen i den svære sæson 2. Det bliver en meget spændende opgave! Slutteligt er jeg taknemmelig for Skjerns velvilje over for mig i denne situation, så jeg kunne blive løst af mine opgaver hos Skjern i den kommende sæson”.

Det er muligt at møde såvel Torben Sørensen og Mark Bendixen tirsdag den 9.maj klokken 19:00 i Tønder Hallen. Her er alle velkommen til at komme og hilse på og byde de to trænere velkommen til TM Tønder.

Er der spørgsmål til ovenstående, kan man kontakte Direktør Alex Petersen eller Sportschef Rene` Hamann Boeriths.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen,
TM Tønder Håndbold Elite A/S

 

 

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

Ung bagspiller til TM Tønder

TM Tønder henter talentfuld bagspiller i ligaklubben Mors/Thy Håndbold. 19- årige...
4 uger siden

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
2 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
3 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
3 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden