Sæsonstart for 3 div – Turen går til Middelfart

Så blev det endelig tid – vi har glædet os længe til at komme i gang med turnering – og i morgen lørdag klokken 15.00 sker det når vi gæster Middelfart hallen.
Til kampen er vi desværre ramt af et par afbud grundet arbejde, så i morgen vil der være en del U19 spillere på holdkortet. Bla. Giver vi 1.års U19 spillerne Lasse Roth, Rune Schmidt, Søren Dethlefsen og Mikkel Hansen (keeper) officiel debut i 3 div.
Udover et par afbud, har vi desværre også fået Morten Jørgensen knæ-skadet. Skadens omfang er endnu ikke klar, da vi afventer resultater af scanningen som han fik i den denne uge. Men det tegner desværre ikke godt.
Det er et mega tab for os – da MJ virkelige har været outstanding i forberedelsen – så jeg er virkelig ked af det på hans vegne, at han måske (næsten sikker) skal ind i forløb med operation og lang genoptræning.
Værterne er et godt hold, som ikke har skiftet meget ud til denne sæson, så der venter os en svær opgave. Men kigger jeg tilbage på sidste sæson, så havde vi et godt tag på dem og det tror jeg også vi får i morgen
I samarbejde med vores super gode U19 spillere har vi haft en god uge, og de unge spillere er mega klar til at give den gas, så vi ser frem til kampen i morgen.
Næste kamp for 3 div. er Søndag de. 27.09.2020 kl. 14.00 mod Vejle med det tidligere TMT korifæ Kristian Klitgaard, mere herom senere
Mvh.
Træner 3 div. Brian Smidemann
Træner U19 Lars Hemmsen