Schrøders comeback i Hal 2

Tønderhal 2 kogte på mange parametre fredag aften. En velopfyldt hal, en stopfyldt tribune og så var der bare særdeles varmt i hallen. Derfor var det også med spænding set frem til, for Rune Schrøder, der for første gang, efter fem års fravær, skulle løbe ind i hallen, iført den røde TMT trøje. Og publikum tog godt imod anføren (Rune Schrøder) og resten af holdet, da de en efter en løb ind i hallen.
“Først og fremmest var det jo sindsygt fedt at blive modtaget sådan” sagde Rune Schrøder efter kampen og fortsatte: “Virkelig fed velkomst, ikke bare for mig, men for hele holdet. Der var tryk på, så det var sindsygt sjovt”.
Spillemæssigt lagde holdet godt ud, men så skete der noget, og holdet scorede ikke i 11 minutter. Rune Schrøders forklaring var ganske præcis: “Vi begyndte pludselig at spille noget, som vi slet ikke havde aftalt, så man kan sige at vi ændrede konceptet, efter de første 10 stærke minutter. Så der står jeg med fornemmelsen af at vi taber til os selv”.
Nu er det jo ikke en hemmelighed at holdet virkelig havde glædet sig til den første hjemmekamp med det fantastiske Tønderpublikum, der til kampen var blevet forstærket af en masse ungdomsspillere og der var ikke noget spillerne hellere ville end at vise sig flot frem for deres publikum og vinde en klar sejr. Dette giver naturligvis lidt nervøsitet, men det så Rune Schrøder nu ikke som den store forklaring på pointtabet.
“Der er mange der har glædet sig til den her kamp og været lidt nervøse. For mit eget vedkommende glædede jeg mare bare helt vildt til at komme ind på banen, så der var de nerver der skal være, hverken mere eller mindre”, sluttede Rune Schrøder og sluttede af med at sige at han ikke syntes vi skulle være tilfredse med et enkelt point.