TM Tønder klar til afgørende kampe om ligaplads

I den ordinære turnering blev det til to nederlag mod Team Sydhavsøerne…men i dag blev det til anden sejr af to mulige i det afgørende oprykningsspil mellem rækkens nummer 2 & 3. Med en herrefight og og stærke individuelle præstationer, vandt TM Tønder den svære udekamp med 29-28, efter at have ført kampen fra start til slut.
Holdet fik en drømmestart og med føringer på 1-6, 4-10, 7-13 kunne gæsterne gå til pausen med en komfortabel føring på 12-17. De gode momenter fortsatte fra 2.halvlegs start og TM Tønder udbyggede hurtigt føringen til 13-21, og dermed synes kampen afgjort. TSØ kom med et kvarter igen tættere på, og reducerede til 17-22, Længe var det en 5 målsføring til vores hold, men mon slutningen kom der pludselig spænding ind i opgøret.
TSØ reducerede til 26-28 med to minutter igen, og et vildt pres resulterede i at hjemmeholdet mod slutningen fik udlignet til 28-28. Uafgjort var ikke nok for det desperat kæmpende hjemmehold, og værre blev det, da Hans Martin Asmussen med kort tid igen, kunne cementerer sejret til TM Tønder til resultatet 29-28.
Flot af holdet at vinde kampen i Maribo, og nu er det kun at afvente, hvem der slutter sidst i nedrykningsspillet i håndboldligaen.
TAK til de mange medrejsende tilskuere der støttede holdet i dagens match – SAMMEN ER VI STÆRKE