Sejr i Skansen
Sejr i Skansen
Sejr i Skansen
Sejr i Skansen

Sejr i Skansen

En meget flot holdpræstation banede vejen for en vigtig sejr over Sønderjyske

Skrevet d. 9. marts 2018 af
Flemming Sørensen
| Foto:
Flemming Andersen

Torsdagens lokalopgør i Skansen, var imødeset med meget stor spænding. Dels havde TM Tønder hårdt brug for pointene, men det var mod et Sønderjyske hold, der har leveret godt i de seneste kampe, og samtidig havde revanche til gode fra det første indbyrdes opgør i 888-ligaen. Optimismen op til kampen, var da også størst hos de lyseblå modstandere, der virkede ret selvsikre inden opgøret blev fløjtet i gang.

Hos vores hold var der i dag en ekstrem koncentreret og fokuseret stemning op til kampen. Holdet virkede umådelig tændte på at vise sig fra den absolut bedste side, og bevise ikke mindst at bevise holdet på ingen måde har givet op. Det var da også en flok krigere der løb på banen i en tætpakket og stemningsfyldt Skansen. Holdet vil give hjemmeholdet modstand, og mon ikke også, at enkelte udtalelser fra hjemmeholdets stab, har virket som en rød klud i ansigtet på en gal tyr i en spansk tyrefægterarena.

Det var en kæmpe fornøjelse at se det initiativ, der blev taget af vores spillere. Nogle gange har man savnet parathed, men torsdag aften var de der  – alle sammen!! Der blev kæmpet, fightet og bakket op i alle aktioner. Moralen var fantastisk, og den herlige indstilling gav resultat! Efter en lige indledning på kampen, trak TM Tønder fra, og fik skabt et hul til hjemmeholdet. Trods to time outs med kort mellemrum, så fik De lyseblå ikke skabt kontakt. Tønder gik med Hans Martin Asmussens scoring kort før pausefløjt, til halvleg med en føring på 18-13. Og den føring var ikke et mål for stort, og det skabte stor positivitet inden de resterende 30 minutter.

TM Tønder spillede i 1. halvleg hurtigt og direkte angrebsspil, fik lavet en del mål i contrafasen, ligesom skytterne for alvor viste deres værd i dag. Inden han blev skadet lavede Oliver flere gode aktioner. Rune spillede sin bedste halvleg i meget lang tid – han fortsatte efter pausen, og lod sig ikke slå ud. Rune viste virkelig sit potentiale i aften – fortsæt gerne med det Hr. Schrøder.
På playmakerpladsen var Stoklund velspillende gennem hele kampen, og så var han – bortset fra det sidste – en sikker skytte på straffe. Ligeledes var unge Lasse Homann-Boeriths en fornøjelse at følge i dagens kamp. Han greb chancen, var en glimrende spilstyrer, der med stor variation fik skabt et godt flow i angrebet. Lasse var selv meget direkte i sit spil, og efter pausen havde han mange gode individuelle aktioner. Lasse spillede i dag sin klart bedste kampe i TMT-trøjen.

Efter pausen forventede alle, at Sønderjyske vil komme med fuld tryk og lægge et kæmpe pres på TM Tønder. Det skete så ikke…med stor koncentration, holdt vores hold sig til konceptet. Specielt i forsvaret var der godt styr på tropperne. Mads Thomsen var en sikker styrmand, der med stort overblik og veltimede tacklinger, fik sat en stopper for de lyseblå spilleres forsøg på et come back. Med krigere som Emil Bergholt og Rolf Ravn, fik de afvist de sønderjyske skytter. Netop Emil Bergholt var – sammen med Martin Kjærgaard, en stærk duo på stregen, hvor de i alle henseender overmatchede deres sønderjyske modpart – sådan!

Den tidligere Tønder spiller, Thorsten Fries, gjorde i 2.halvleg sit til at vinde kampen. Han havde efter pausen en høj redningsprocent, og han var en af årsagerne til, at sejren ikke blev større. Heldigvis fik vi scoret mål fra fløjen og efter brud på ydersiden – i det hele taget, var scoringerne i aften flot fordelt. Hans Martin Asmussen, Ulrik Eggert og Nicklas Thyssen lavede også vigtige scoringer, og bidrog – som resten af holdet – til en flot og meget vigtig sejr.

Det var – for nogle – meget overraskende at vi kunne vinde i Skansen. Men sejren på 28-23 var fuldt fortjent. Vi var det klart bedste og skarpeste mandskab i dag, og sejren kan der ikke indvendes noget mod. Nu har vi slået Sønderjyske to gange i denne sæson, og kan gejsten fra i aften findes frem i de resterende 5 kampe, så ligger der mere end to point og venter på vores hold!!

TAK til spillerne for en fantastisk fight og indstilling. Ligeledes skal de mange TMT-tilhængere have en kæmpe tak for den store opbakning i Skansen. Selvom der var indhentet ishockey supportere med trommer for at hjælpe hjemmeholdet, så blev sejren uden for banen også vundet af TMT Red Support med følgestab! Godt gået!

En herlig aften i en flot, flot kulisse, skabte ny spænding og i den grad fornyet håb! Vi glæder os allerede til at se spillerne i aktion, når de søndag kl. 17:00 løber på banen i Tønder Hal 2 for at møde GOG.

Kom i hallen og støt holdet på vej mod endnu en god præstation – vi ses!

Mojn!

 

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder kom godt fra start

Det gik egentlig planmæssigt. Inden der var gået et minut blev...
3 uger siden

Så skal der endelig spilles om point

For to år siden spillede vi to drabelige opgør mod ESV,...
3 uger siden

Krarup: Vi halter efter

“Vi fortjener jo ikke at få point i dag” var det...
2 uger siden

Dramatisk pointdeling

Der var fuld tryk på i en velopfyldt og kogende Tønderhal...
2 uger siden

Klart nederlag i Grindsted

TM Tønder var lørdag en tur i Grindsted, hvor rækkens vel...
1 uge siden

TM Tønder på svær opgave

I Pre-sæsonen mødtes Grindsted og TM Tønder i Rødding og efter...
2 uger siden

Ny trup indtager Tønderhal 2

Endelig, ENDELIG, får vi sæson 23/24 truppen at se i Tønderhal...
3 uger siden

TM Tønder har ansat ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub henter direktør fra medie- og kulturverdenen Tønder Kommunes...
4 uger siden

TMT overmatchet

TM Tønder skulle op mod et særdeles stærkt og godt sammenspillet...
1 dag siden

Schrøders comeback i Hal 2

Tønderhal 2 kogte på mange parametre fredag aften. En velopfyldt hal,...
2 uger siden

TMT møder potientelt tophold

Skive FH har over flere omgange spillet i ligaen og selv...
3 dage siden

Sjovt fællesskab fra yngste spiller til eliteholdet

115 spillere fra TM Tønders børne-, ungdoms- og elitehold var samlet...
4 uger siden