Sportigan Løgumkloster ny sponsor hos TM Tønder Håndbold

Sportigan Løgumkloster ny sponsor hos TM Tønder Håndbold

TM Tønder Håndbold kan nu glæde sig over en ny sponsor i form af Sportigan Løgumkloster. Manuela, ejer af Sportigan, udtrykker sin begejstring for at kunne støtte det lokale tophåndboldhold i kommunen. For hende er det vigtigt at bidrage til det sportslige miljø i nærområdet, især når TM Tønder træner i Løgumkloster. Manuela fremhæver, at støtten til det lokale hold er en naturlig del af at engagere sig i lokalsamfundet. “Det føles rigtigt at støtte op om TM Tønder, da de er en vigtig del af vores lokale kultur og fællesskab,” siger hun.

Dina Reffstrup, direktør for TM Tønder, udtaler: “Vi er utrolig glade for denne støtte fra Sportigan og Manuela. Det betyder meget for os at få støtte udenfor Tønder by. Vi er kommunens hold, og vi viser det ved at træne i både Bredebro, Skærbæk og Løgumkloster. Den lokale støtte fra disse byer betyder så meget for os.”

På billedet ses ejer af Sportigan Løgumkloster Manuela Y. Jensen og direktør TM Tønder Dina Reffstrup.