TM Tønder tog den 6.skalp i træk.

En sand herrefight udspillede sig i Tønderhal 2 i dag da Otterup kiggede forbi. Fynboerne er med i kampen om top 3, og i perioder viste de også hvorfor. Begge forsvar tog hårdt fat fra start og vi måtte vente på det første mål. Efter lidt over 8 minutter tordnede Felix Kasch bolden ind til 1-0. Der skulle gå hele 12.41 min. inden Otterup kom på tavlen, da en bold gik i paraderne og snød Simon Egtved. TM Tønder scorede ne næste tre mål og bragte sig foran 5-1, halvejs i halvlegen. Otterup kæmpede sig langsomt tilbage i kampen og fik reduceret til 10-9, inden Lasse Nikolajsen med to energimål fik bragt TMT på 12-9 til pausen.
Seks af Otterups mål blev scoret i overtal eller på straffe, så forsvars og målmandspillet havde været topklasse i 1.halvleg, og det fortsatte efter pausen, da TMT vandt de første 7 minutter med 5-1 og kunne bringe sig foran 17-10. En otterup timeout gjorde i første omgang ikke den store forskel, men da en Otterup spiller fik sin 3,udvisning kom fynboerne ind i en god stime. 17-12 blev til 20-18 og det begyndte at blive spændende. Otterup kom dog ikke tættere på. TM Tønder spillede cool og fik scoret menge mål, og med godt tre minutter igen kunne Casper Madsen score til 29-25. Otterup gik frem i forsvaret og TMT fandt ikke nogen løsning på det, og så stod der pludselig 29-28. Felix kasch udnyttede dog det offensive forsvar til at score de to sidste mål og TMT red således bølgen af og vandt helt fortjent 31-29 mod et i perioder stærkt Otterup hold.
Efter kampen kunne Simon Egtved lade sig hylde som kampens spiller. Der var ellers mange om buddet i dag, men ganske fortjent at den unge keeper løb med præmien.
Felix kasch: 7
Lasse Nikolajsen: 7
Alexander Hansen: 6
Jimmi Elmgaard: 5
Benjamin Holm: 2
Jesper Redlefsen: 2
Jeppe Jonasson: 1
Casper Madsen: 1






















