Stor sejr i Århus
Stor sejr i Århus
Stor sejr i Århus
Stor sejr i Århus

Stor sejr i Århus

Sæsonens bedste 20 minutter slog Århus KO

Skrevet d. 6. marts 2023 af
Kim Møller
| Foto:
Torben Lund
Stor sejr i Århus

TM Tønder spillede en fremragende kamp i Århus, hvor alle bød ind, men især de sidste 20 minutter vil blive husket som noget af det allerbedste der er set i dette års 1.division, det var høj høj klasse. Meyer Ejlersen fortsatte det gode spil fra forrige hjemmekamp og med 17 klasseredninger og en redningsprocent på 44 var han afgørende foran et stærkt forsvar, der pressede Århus til at skyde udefra.

Fløjene var skarpe fra start og med to mål af Viktor og et af Anton, kunne TMT bringe sig foran 3-1, inden Chris Jørgensen sendte et straffekast på stolpen. Det var en lige 1.halvleg og for Århus skal Chris Jørgensen lige nævnes. Han spillede forrygende. Bolde blev sendt i mål udefra og lækre assist ind bag vores 5-1 forsvar gav nogle stregmål til hjemmeholdet. Vi fandt dog hele tiden løsninger angrebsmæssigt og fik løbet nogle kontraer, så vi holdt os foran med 1-2 mål. Kort før pausen kom Århus foran for  første gang, men 11-10 og 12-11 blev deres eneste føringer og TMT fik det vendt i de sidste 95 sekunder til pauseføring 13-14.

Efter pausen fortsatte det tætte løb på måltavlen og Århus fik udlignet til 17-17. En udvisnig til Balsby blev ikke afgørende, da hjemmeholdet fulgte op med også at få en udvisning. To sekunder efter at TMT blev fuldtallige blev Chris Jørgensen udvist og det blev fatalt for hjemmeholdet. I disse to minutter manglede Århus løsninger i angrebet og med tre scoringer bragte TMT sig foran med 17-21. At Århus så holdt Chris Jørgensen ude lidt længere og TMT samtidig smed en toptændt Andreas Hylleberg på banen betød blot at TMT trak endnu længere fra. 18-23 og timeout forlangt af hjemmeholdet. Andreas Hylleberg kvitterede med at gøre det til 18-24 og de sidste 9 minutter var således vundet med 1-7. Resten af kampen bød på målbytteri og en sikker sejr på 23-30.

Efter kampen talte vi med Thomas Clausen, der for bare en uge siden havde skulderproblemer og ikke kunne skyde. Troede man at han stadig ikke kunne det, blev man klogere efter pausen, hvor han smadrede fire bolde ind bag en sagesløs århus keeper.

– “Jeg har trænet med hele ugen, er kommet ind i rytmen igen og bliver sat godt op. Som hold spiller vi en virkelig god kamp, får sat hinanden godt op, sat hinanden i rigtig gode situationer, som vi godt kan lide. Det her var en af de bedste kampe vi har spillet, en kæmpe mandfolkepræstation. Faktisk er det ærgerligt at vi nu står over for en pause, når vi nu er så godt kørende med to stærke sejre i træk.

Viktor Bergholt: 8

Thomas Clausen: 4

Mathias Nikolajsen: 4

Anton filtenborg: 4

Andreas Hylleberg: 3

Tobias Balsby-Pedersen: 3

Kristoffer Vestergaard: 2

Livio klausen: 1

Mikkel damgaard: 1

Foto: Torben Lund

Foto: Torben Lund

 

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
2 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
3 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
4 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden