TM Tønder anker DHF’s afgørelse
TM Tønder anker DHF’s afgørelse
TM Tønder anker DHF’s afgørelse
TM Tønder anker DHF’s afgørelse

TM Tønder anker DHF’s afgørelse

TM Tønder anker DHF's afgørelse

Skrevet d. 16. maj 2018 af
Kim Møller
TM Tønder anker DHF’s afgørelse

TM Tønder har modtaget afgørelsen af deres appelsag fra DHFs appelinstans – og ikke fået medhold. Den sønderjyske håndboldklub har derfor besluttet at anke afgørelsen og få sagen prøvet ved Dansk Idræts-Forbunds appelinstans.

– Vi har brugt weekenden på at læse og forholde os til DHFs appelinstans’ begrundelse og afgørelse i vores appelsag. Og vi har i bestyrelsen besluttet, at vi vil have afgørelsen prøvet ved en højere instans, nemlig Dansk Idræts-Forbunds appelinstans. Vi mener fortsat, at DHF har rod i deres regler og reglementer, siger bestyrelsesformanden for TM Tønder, Robert Okholm.

Onsdag den 9. maj var DHFs appelinstans klar med en afgørelse i den appelsag, som TM Tønder havde indgivet til DHF den 2. maj. Den sønderjyske håndboldklub er ikke enig med DHF i, at HC Midtjyllands konkurs udelukkende skal have indflydelse på kvalifikationsspillet og de efterfølgende op- og nedrykningskampe, men derimod hele turneringen.

– Vi havde håbet, at DHF havde haft modet til at gøre op med rodet, når det gælder deres egne regler og reglementer. Men det ser ikke ud til, at det er tilfældet – der er i hvert fald ikke kommet nye aspekter eller vinkler i afgørelsen i appelsagen i forhold til den første afgørelse, siger Robert Okholm.

Hos TM Tønder håber man, at DIF hurtigst muligt tager stilling til deres appelsag, da afgørelsen kan have store konsekvenser for henholdsvis Lemvig-Thyborøn og TM Tønder.


Kontaktinformation
For yderligere spørgsmål kontakt TM Tønders bestyrelsesformand Robert Okholm på telefon 29 99 09 80 eller på [email protected]. Se også tmth.dk

 

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

Ung bagspiller til TM Tønder

TM Tønder henter talentfuld bagspiller i ligaklubben Mors/Thy Håndbold. 19- årige...
4 uger siden

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
2 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
3 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
3 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden