
TM Tønder i Kontra på TV 2 Sport.
Mandag aften viste TV 2 Sport serieprogrammet Kontra som går bag om håndboldsporten, og denne gang var det en ” special udgave” med fokus på den sæson, der netop er overstået så lykkeligt for TM Tønder.
TM Tønder var sammen med de øvrige ligahold fyldigt repræsenteret med masser af Red Support folk i de flotte røde trøjer, ligesom spillerne Rune Schrøder og Kristian Stoklund var taget med til Odense, hvor sidstnævnte som straffeskytte i dramaet i Helsinge kom i fokus i form af et interview.
Desuden deltog cheftræner Claus Lyngsøe, direktør Finn Hedegaard og sportschef Otto Lück i et program, der gav de nyslåede ligadeltagere en fornemmelse for det set-up, der venter i Ligaen. Mødet gav også gode muligheder for at skabe kontakter til vore kommende modstandere og deres kontaktpersoner.