Niklas Simonsen stod fremragende i 50 minutter, i en kamp som Emil Bergholt VILLE vinde.

TM Tønder var skarpe fra start mod et formstærkt HØJ Håndbold, der havde vundet 5 af deres seneste seks kampe. Det var tydeligt at især Niklas Simonsen og Emil Bergholt ville vise at de kunne rejse sig, efter ikke at have ramt dagen i Maribo for en uge siden.
HØJ havde dog ikke tænkt sig at lægge sig ned og hang godt på. Fra 8-6 scorede HØJ 3 mål i træk og bragte sig foran for første og eneste gang i kampen. TMT tog timeout og bragte sig herefter på 11-9 med tre scoringer i træk. Ved pausen var stillingen 15-14 og alt var åbent.
Fra starten af 2.halvleg var Niklas Simonsen dog helt umulig at passere. 19-15 var stillingen efter 37:50 minutter. Her kunne TMT have lukket kampen, men de næste 5 minutter scorede ingen af holdene. Niklas Simonsen havde altså blot lukket et mål ind på 13 minutter.
– Jamen det var lækkert. Især i 2.halvleg, der føler jeg virkelig at jeg havde fat i dem, sagde Niklas Simonsen efter kampen, inden han så frem mod oprykningspillet. – Det er min første sæson i den danske 1.division, så det bliver fedt at komme i oprykningspil. Det glæder jeg mig til.
Det blev lige lovligt tæt, da HØJ kom på 25-25 med godt tre minutter igen, men her så man så for alvor at Emil Bergholt bare VILLE vinde den her kamp. Med to mål af Emil, det sidste med al vildskaben sendt ud i bolden, da han tyrede den ind fra højre back, gjorde han det til 27-25. HØJ scorede på et straffekast, inden Benjamin Holm i sidste sekund kunne cementere sejren på 28-26.
Emil Bergholt scorede 9 mål og blev kåret til kampens spiller.




























