TM Tønder vandt en meget vanskelig udekamp på Fyn

NEJ, hvor er jeg stolt af det her hold udbrød Jan Paulsen efter at han havde fejret sejren over Otterup med både sine spillere og de medrejsende fans, der endnu engang viste sig fornemt frem, lydmæssigt.
At Otterup er en svær størelse hjemme i egen hule viser sidste års resultater, hvor de vandt 9 af 12 hjemmekampe. 31-29 over TMS, 34-27 over TMT, 34-21 over TSØ, 35-26 over Ajax og 26-23 over HCM fortæller med al tydelighed hvad det var det nye TMT var oppe imod.
Det var fra start to meget stærke forsvar der tog fat og dommerne lod dem heldigvis spille med musklerne. Efter 5 minutter havde begge hold blot scoret en gang. Jonas Wilde tog hvad der trods alt blev sendt afsted mod ham og TM Tønder fik samtidig hul på bylden og efter små 12 minutter måtte Otterup tage timeout ved stillingen 1-5.
Det hjalp for bare fire minutter senere stod der 5-5 og TMT tog timeout. Alligevel kunne Otterup bringe sig foran 9-6 efter 21 minutter primært fordi deres keeper tog rigtig meget, især i toppen af målet. TM Tønder fik dog skudt hul på ham, samtidig med at indskiftede Simon Egtved tog godt fra i målet. Vi fik udlignet til 9-9, inden Otterup kunne sikre en halvlegsføring på 10-9.
TM Tønder kom godt ud efter pausen og snart stod der 11-13 i vores favør. Vi var skiftevis foran med 1-2 mål, men havde vore problemmer med fynboernes stærke 5-1 forsvar. Midtvejs i 2.halvleg kom udligningen til 16-16. Efter 48 minutter kunne Otterup endog bringe sig foran 19-18 og Jonas Wilde kom tilbage i målet og endnu engang var det et målmandskifte med succes. De sidste 8 minutter scorede Otterup kun en gang og Jonas Wilde tog straffekast ved stillingen 19-20 og ved 20-22, og så kunne Anders Sell lukke kampen med sit andet mål til slutstillingen 20-23 til TMT.
Følg med og læs reaktioner fra Jan paulsen og Casper Madsen hen over weekenden.
Benjamin Holm: 5
Mikkel Ebeling: 5 (3)
Thomas Clausen: 4
Teis Horn: 3
Anders Sell: 2
Casper Madsen: 2
Kasper Lydiksen: 1
Niclas Buch: 1