TMT hiver besværligt point hjem
TMT hiver besværligt point hjem
TMT hiver besværligt point hjem
TMT hiver besværligt point hjem

TMT hiver besværligt point hjem

Det blev præcis så svært som forventet i København

Skrevet d. 6. februar 2023 af
Kim Møller
| Foto:
Flemming Andersen
TMT hiver besværligt point hjem

TM Tønder måtte søndag en tur til Frederiksberg, til en yderst vanskelig opgave mod FIF der skyder rigtig mange mål. Meyer Ejlersen og Jesper Redlefsen sad desuden ude, ukampdygtige, så vi var udfordret. Og det blev præcis lige så svært som spået og store perioder af kampen blev spillet præcis som FIF ønsker det og TM Tønder var hele tiden et skridt bagud på måltavlen. Heldigvis ligger det ikke i vores natur at give op.

0-1 og 1-2 førte vi, men så var det også slut med TMT føringer i lang tid. FIF fik bragt sig foran 7-4 og vi fik kontakt igen ved 7-7. Mathias Nikolajsen havde Københavnerne svært ved at styre, da han igen og igen brød gennem deres forsvarsmur. Han stod for 5 af de første 8 mål, mens Viktor Bergholt scorede de tre andre. Kristoffer Vestergaard kom på tavlen da han sendte et straffekast i mål til 10-9. Andreas Hylleberg kom på banen og reducerede til 13-12. Fire minutter senere begik han straffekast og dommerne tildelte ham oveni det røde kort. Det var en hård dom. FIF udnyttede dette til at komme på 16-13, men på bl.a. to mål af en stærk kæmpende Balsby kunne vi gå til pause 17-17.

Efter pausen gik det frem og tilbage med etmålsføringer til FIF og uafgjort, inden hjemmeholdet med tre mål på stribe bragte sig foran med 24-21 og Wolle kaldte til timeout. FIF kom hele tiden til 100 procentchancer og fik nogle straffekast i denne periode, så Jonas Wilde var udfordret i målet på den baggrund, men havde dog en del fine redninger. Emil Mathiasen kom ind i målet og det skulle vise sig at være en god ide. Straffekastet til 27-23 kunne han ikke gøre noget ved, men han havde en stor andel i at 27-23 blev til 28-29 føring til TMT. Man skal lade FIF at de skyder nogle flotte mål fra flere positioner og det var også grunden til at de fik vendt kampen endnu engang og bragt sig foran 31-29 med tre minutter tilbage. Wolle kaldte til sin sidste timeout og der var ikke andet at gøre end at satse på syv mod seks. Storspillende Mathias Nikolajsen reducerede til 31-30 og både Emil og FIF keeperen havde store redninger. Et halvt minut før tid tog FIF timeout og blev lokket til en afslutning fra Højre fløj. Casper Madsen fik fremprovokeret en angrebsfejl og kort efter kunne samme Casper Madsen kaste udligningen i mål i den anden ende og kampen sluttede 31-31.

Mathias Nikolajsen: 8

Viktor Bergholt: 6

Kristoffer Vestergaard: 4

Tobias Balsby: 4

Anton Filtenborg: 4

Livio Klausen: 2

Casper Madsen: 1

Thomas Clausen: 1

Andreas Hylleberg: 1

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder kom godt fra start

Det gik egentlig planmæssigt. Inden der var gået et minut blev...
3 uger siden

Så skal der endelig spilles om point

For to år siden spillede vi to drabelige opgør mod ESV,...
3 uger siden

Krarup: Vi halter efter

“Vi fortjener jo ikke at få point i dag” var det...
2 uger siden

Dramatisk pointdeling

Der var fuld tryk på i en velopfyldt og kogende Tønderhal...
2 uger siden

Klart nederlag i Grindsted

TM Tønder var lørdag en tur i Grindsted, hvor rækkens vel...
1 uge siden

TM Tønder på svær opgave

I Pre-sæsonen mødtes Grindsted og TM Tønder i Rødding og efter...
2 uger siden

Ny trup indtager Tønderhal 2

Endelig, ENDELIG, får vi sæson 23/24 truppen at se i Tønderhal...
3 uger siden

TM Tønder har ansat ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub henter direktør fra medie- og kulturverdenen Tønder Kommunes...
4 uger siden

TMT overmatchet

TM Tønder skulle op mod et særdeles stærkt og godt sammenspillet...
1 dag siden

Schrøders comeback i Hal 2

Tønderhal 2 kogte på mange parametre fredag aften. En velopfyldt hal,...
2 uger siden

TMT møder potientelt tophold

Skive FH har over flere omgange spillet i ligaen og selv...
3 dage siden

Sjovt fællesskab fra yngste spiller til eliteholdet

115 spillere fra TM Tønders børne-, ungdoms- og elitehold var samlet...
4 uger siden