"Vi skal hjælpe hjemmeholdet til sejr"
Vores mascot er mere klar end nogensinde før – søndag er han opsat på at få hjemmepublikummet helt op i turbogearet, så vi sammen kan hjælpe vores hold til sejr.
Fra klubben der gerne vil overtage 1. pladsen er der meldt om “Invasion i Tønder”. Der kommer en del tilhængere fra Fæstningebyen, men vi skal vise, at vi også på lægterne er det bedste hold. Vores mascot, Tønderrix, er klar til at hjælpe med at skabe stemning:
“Det bliver en sjov søndag i vores herlige hal. Det bliver en vanvittig stemning, og jeg tror vores modstandere får sig en overraskelse. De har flere uprøvede spillere, som ikke er vant til en kulisse som i Tønder Hal 2, når stemningen er på kogepunktet. Fredericia har presset på sig, hvilket jeg tror er en klar fordel for vores hold”.
Tønderrix glæder sig til gensynet med de tidligere TM Tønder spillere, der ny tørner ud for Fredericia:
“Det bliver godt at se Stoklund, Jimmi, Rune og Tellerup igen i Tønder. De kender kulissen, men der bliver nok ikke heppet så meget på dem, som da de spillede i den røde TMT-trøje. Jeg er sikker på at vores fanklub, TMT Red Support, sammen med de mange andre fans vil skabe en fantastisk ramme om årets kamp i 1. division. Jeg håber, at alle – uanset hvilket hold man hepper på, vil være med til at skabe en kulisse omkring kampen, som man også efterfølgende vil være stolt af. Jeg skal i hvert fald nok gøre mit.”
TM Tønder har oplevet en usædvanlig stor efterspørgsel på billetter til kampen. De der skal se kampen bedes komme i god tid, da vi denne søndag bliver RIGTIG mange i vores herlige Tønder Hal 2.
Vi ses – SAMMEN ER VI STÆRKE